Flot istandsat familievilla med plads til hverdagen – og alt det sjove – i hjertet af Birkerød
Drømmer I om et hjem, hvor der er god plads til både børn, fællesskab og ro? Så er denne smukt istandsatte villa i Birkerød et oplagt valg for den moderne børnefamilie.
Boligens naturlige samlingspunkt er det store og lyse køkken-alrum, hvor lektier, madlavning og familiens samtaler kan gå hånd i hånd. I forbindelse med køkken- alrummet ligger den indbydende opholdsstue med en fantastisk rumfornemmelse og et skønt lysindfald – perfekt til både leg og afslapning. Loft til kip samt store vinduespartier skaber en dejlig lys atmosfære i begge opholdsrum.
Huset rummer hele 5 gode værelser, hvoraf det mindste i dag er indrettet til påklædningsværelse. Boligens 2 lækre badeværelser giver den perfekte spastemning, det ene badeværelse har et smukt fritstående badekar samt stor bruseniche mens det andet har dobbelt håndvask og ligeledes en stor bruseniche. Den store entré giver god plads til overtøj, sko og skoletasker. Derudover får I 22 kvm fordelt på 2 disponible rum, der indeholder et bryggers og et fleksibelt multirum/kontor med udgang til haven – ideelt som legeområde, teenagestue eller hjemmearbejdsplads.
Ejendommen er gennemført istandsat med fokus på komfort og funktionalitet, herunder loft til kip, BWT-anlæg og gulvvarme i hele boligen, som gør hverdagen ekstra behagelig for både store og små.
Udenfor venter en smukt anlagt have med flere hyggelige oaser og et dejligt terrasseområde, hvor børnene kan lege frit, mens de voksne nyder solen og grillmiddage i trygge omgivelser.
I tillæg til boligen og haven får I til opbevaring et 22 kvm godt kælderrum, der tilgås udefra.
Beliggenheden er helt ideel for børnefamilien – centralt i Birkerød, få skridt fra skolen, tæt på daginstitutioner, S-toget, indkøb og midtbyens liv. Her får I en tryg og nem hverdag med korte afstande til det hele.
Et hjem, der er skabt til familieliv – både nu og i mange år frem.
Book en fremvisning på tlf. 3314 3460.
Økonomisk overblik
Skal du også sælge?
Bestil salgsvurdering
Kontakt
Elizabeth Skau-Andersen
Om kommunen
INDBYGGERE
GRUNDSKYLD
KOMMUNESKAT
SKOLER
BØRNEPASNING
Hvor langt er der til nærmeste?
Se hvor lang tid der er mellem denne bolig og en anden adresse