Arkitekttegnet villa med stor grund og masser af muligheder!
Helt tilbagetrukket fra Bakkevej finder du denne skønne arkitekttegnet villa med en eventyrlig have på hele 1.942 kvm. Her får du masser af muligheder for både hus og have.
Den spændende villa er tegnet og opført i 1961 med store stuer, store vinduespartier og højt til loftet. Allerede ved første møde ser du, at dette ikke er et almindeligt typehus.
Kommer du til huset via hoveddøren, bydes du direkte ind i spisestuen, et centralt rum med adgang til det oprindelige hvidmalet køkken praktisk placeret med adgang til bryggerset. Fra spisestuen har du også mulighed for at tilgå 3 af huset værelser eller gå videre ind i den store opholdsstue med et fantastisk kig til den parklignende have. Endvidere får du endnu en stor stue med udgang til terrasse og have samt et stort soveværelse med skabsvæg og udgang til haven. Boligen har et lyst badeværelse med badekar og ovenlysvindue samt et gæstetoilet. Lige nu byder boligens planløsning på hele 3 store stuer og 4 værelser, men har du brug for en anden indretning, er det kun fantasien der sætter grænser. Huset står i sin oprindelige stand og med smukke arkitektoniske linjer. Her er mulighed for at sætte sit eget præg på boligen, og mulighederne er mange. Den store grund gør det også muligt at bygge huset endnu større, såfremt det er et behov.
Den store lukkede have er en oplevelse for sig, her er mange hyggelige kroge og en terrasse, hvorfra du kan nyde den frodige sydvestvendte have.
Nærområdet byder på gode naturoplevelser omkring Sjælsø og Eskemose Skov, og du har indkøb og daginstitution tæt på hjemmet. Skal du bruge bus, S-tog eller de mange goder Birkerød midtby byder på, er du også i gå- og cykelafstand hertil.
Villaen har siden billederne er blevet taget, fået en opdatering i kraft af nyafhøvlede gulve og nymalet, så den nu fremstår indflytningsklar.
Vi glæder os til at byde dig indenfor - kontakt Estate Birkerød på tlf. 3314 3460 for en fremvisning!