Plads til store armbevægelser på attraktiv beliggenhed!
Er I en stor familie, har du brug for plads til liberalt erhverv, eller har du en pladskrævende hobby? Så skal du se nærmere på denne højt beliggende villa med masser af plads og mange muligheder.
I villaen bydes du indenfor i entréen, der har et flot udsyn til haven samt adgang til boligens leverum med stue og køkken samt forældreafdeling til den ene side og børneafdeling til den anden side. Den arkitekttegnede villa har højt skrånende loft i stuen og store vinduespartier orienteret mod haven. Rundt om den flotte pejs føres du til spiseafdelingen, der ligger i halvåben forbindelse til køkkenet, hvorfra du kan nyde fuglelivet i baghaven og følge med i samtalerne i stuen. Villaen rummer i denne afdeling også et bryggers med to indgange samt et lyst badeværelse med både kar og bruseniche, et soveværelse samt et kontor/børneværelse. I modsatte ende af boligen får du en afdeling med tre værelser, hvoraf de to har udgang til en skøn altan med en dejlig udsigt orienteret mod Vaserne. Disse tre værelser samt et badeværelse er placeret rundt om et fællesrum, hvorfra en vindeltrappe fører til boligens underetage, der er godkendt til beboelse. Herfra er der udgang direkte til terræn og den skønne have. Underetagen rummer i dag et stort hobbyrum og to mindre rum. Det store rum har tidligere være opdelt i to værelser.
Ejendommens høje beliggenhed givet en flot kuperet have, og her beriges du med hele tre skønne terrasseområder på tre sider af huset samt altanen, hvorfra du kan nyde udsigten over området. I den solrige have får du også et udhus og en stor carport.
På denne attraktive adresse har du nærhed til indkøb, daginstitution, skole samt mange naturområder som Vaserne, Furesøen og Bistrup Hegn.
Book en fremvisning allerede i dag på tlf. 3314 3460.