Unik villa med mulighed for god opdeling – perfekte rammer for to generationer, liberalt erhverv eller udlejning
På en stor, frodig og ugeneret grund på 1.369 m² finder I denne villa med sjældne muligheder, der forener fleksibilitet og plads til mange anvendelsesmuligheder. Ejendommen består af to sammenbyggede bygninger i vinkel – den oprindelige villa fra 1960 samt en tilbygning fra 1988, en tidligere arkitekttegnestue. Ejendommen henvender sig særdeles godt til jer, der drømmer om et generationshus, ønsker at kombinere bolig og erhverv eller ser potentialet i udlejning.
De to boligdele har hver sin private indgang og fungerer som selvstændige enheder med mulighed for et helt privat hverdagsliv. Samtidig er boligerne forbundet via en diskret dobbelt dør, så I frit kan vælge, om boligen skal fungere som ét samlet hjem eller holdes fuldstændig adskilt.
Grunden er indrettet, så haven i praksis er opdelt i to private udeområder. Hver boligdel kan dermed nyde sin egen terrasse og ugenerede opholdsplads, hvilket skaber optimale rammer for både familieliv og privatliv. De store terrasser indbyder til afslapning og hyggelige stunder, mens ude-spaen sætter prikken over i’et.
Ejendommens underetage ligger i gadeplan med direkte adgang fra vejen og opleves derfor som en naturlig del af boligen frem for en traditionel kælder. Her finder I lyse og indbydende rum, som tidligere har været anvendt til kontor, konferencer og udlejning.
Her får I en ejendom, hvor mulighederne er mange, og hvor både den store familie, den selvstændige erhvervsdrivende og den investeringsorienterede køber kan se et særligt potentiale.
Beliggenheden giver let adgang til alle hverdagens fornødenheder, idet I kun har få skridt til både, indkøb, skole, daginstitutioner og offentlig transport. Som en ekstra bonus venter også naturoplevelser som Furesøen, Vaserne og Bitrup Hegn kun en kort gårtur fra ejendommen.
Økonomisk overblik
Skal du også sælge?
Bestil salgsvurdering
Kontakt
Elizabeth Skau-Andersen
Om kommunen
INDBYGGERE
GRUNDSKYLD
KOMMUNESKAT
SKOLER
BØRNEPASNING
Hvor langt er der til nærmeste?
Se hvor lang tid der er mellem denne bolig og en anden adresse