Drømmer du om en bolig, hvor naturen er en del af din hverdag, men uden at gå på kompromis med nærheden til byens faciliteter?
Så har du nu en enestående mulighed for at blive ejer af denne pragtfulde rødstensvilla i Birkerød. Beliggende i et naturskønt område med en imponerende udsigt, tilbyder denne villa med sine 220 kvadratmeter plus en rummelig kælder det perfekte hjem for den pladskrævende familie. Ejendommen byder på en indbydende forhave med mulighed for parkering samt potentiale for opførelse af en carport.
Når du træder indenfor i den lyse entré, mødes du af en elegant trappe til førstesalen og adgang til stueetagens fordelingsgang. Herfra har du adgang til et charmerende, originalt badeværelse med dueblå fliser og badekar og to rummelige værelser, hvoraf det ene vender ud mod den frodige have. Værelserne har smukke, originale skabsvægge, der bidrager til villaens klassiske charme. Det kvadratiske køkken er rummeligt og funktionelt med direkte adgang til en hyggelig spisestue, der er i åben forbindelse med stuen. Her får du et stort, lyst opholdsrum med en imponerende udsigt over naturen, takket være det store vinduesparti. Stuen rummer også en TV-stue, der nemt kan afskærmes med en skydedør, hvilket giver ekstra fleksibilitet i indretningen. På førstesalen finder du tre velproportionerede børneværelser, et lyst badeværelse med bruseniche, samt et ekstra rum, tidligere brugt som arbejdsrum, der er ideelt til hjemmearbejdsplads eller hobbyrum. Et særligt højdepunkt på denne etage er det store opholdsrum med loft til kip og Velux-vinduer, som blev opdateret sammen med taget i 2016. Dette rum kan bruges som både opholdsrum, gildesal eller et kreativt atelier, hvor du kan nyde den fantastiske udsigt til alle sider. Kælderen byder på masser af opbevaringsmuligheder med flere disponible rum, vaskerum med direkte udgang til haven, samt et fyrrum. Den tilhørende have er en sand oase, hvor du kan plukke brombær og æbler direkte fra træerne, eller blot nyde roen på terrassen med udsigt over de skiftende årstider. Haven har også direkte adgang til stisystemet, som fører dig ind i Rudeskovs vidtstrakte natur. Denne villa er en sjælden perle, der kombinerer stil, plads og en suveræn beliggenhed, som skal opleves.
Se hvor lang tid der er mellem denne bolig og en anden adresse