Panoramaudsigt, masser af lys, fantastisk god, møblerbar altan med 180 graders udsigt over Esrum Sø og til Gribskov, skønt køkken/alrum/stue med arkitektoniske designet lavtsiddende vinduer, hvorfra udsigten kan nydes, dejlig have med flere gode hyggekroge samt stor træterrasse med lille swimmingpool - Dette blot for at nævne nogle af ejendommens mange kvaliteter.
Hvis ønsket er masser af plads, naturskøn beliggenhed og en fantastisk udsigt, så er Pile Alle 15 den helt rigtige ejendom at se nærmere på. Ejendommen er opført i 1984 og løbende istandsat og moderniseret senest i 2018 hvor underetagen er inddraget til beboelse, så ejendommen i dag består af 225 m² skøn beboelse.
Indeholder - Underetage: Skønt, overdækket indgangsparti i forbindelse med god, præsentabel og møblerbar entre/gang med flot åbent og meget elegant trappeløb til øvre plan, kontor med dejlig alkove, værelse med udgang til have, badeværelse med brus samt stort og rummeligt walk-in closet.
Øvre plan: Flot opgang med masser af lys. Husets absolutte kerne er det ca. 113 m² store køkken/alrum og opholdsstue i lidt forskudte plan, hvor der overalt er udsigt til Esrum Sø og skov, herfra er der også udgang til den skønne syd-/østvendte træterrasse med lille pool/spa. Herudover byder øvre plan også på spisestue, godt bryggers med udgang til have, separat børneafdeling med 2 værelser samt badeværelse og separat forældreafdeling med stort soveværelse med udsigt over Esrum sø og med direkte adgang til badeværelse med brus og kar.
Fra bryggers er der udgang til skøn syd-/vestvendt baghave med god solterrasse og drivhus. Herudover er der 20m² godt stort og frost frit udhus.
.
Området:
Nødebo er en del af Nationalparken " Kongernes Nordsjælland " og byder på en masse fantastiske naturoplevelser lige udenfor døren.
Udover de skønne naturomgivelser byder Nødebo også på et aktivt lokalsamfund med bl.a. Nødebo Kro som er samlingspunkt for bl.a. madklub m.v., gode indkøbsmuligheder med sin Netto, attraktiv, lille skole, Sejl og Kajak klub samt vinterbadeklubben "Nødebo Vikingerne".