Her finder I huset til den store familie eller jer, der bare ønsker meget plads omkring jer. Hovedgårdsvej 1 ligger ideelt på en lukket og hyggelig vej med godt naboskab, fælles legeplads og samtidigt en smuttur til skoven, indkøb, togstation og den populære Rudolf Steiner skole i Kvistgaard.
Boligen er med sine 144 m2 fordelt på 1½ plan. Her finder I i stueetagen entré / hall med trappe til 1. sal, to gode soveværelser, badeværelse med brus og et stort køkken alrum / dagligstue med udgang til sydvendt terrasse, samt bryggers med egen indgang. 1. sal rummer repos, 3 store værelser, en stue/værelse og badeværelse med bruseniche. En ideel indretning til de moderne sammenbragte familier, familien med flere børn eller måske for 2 generationer under samme tag. Her er desuden en god carport, stort udhus, overdækning / solkrog til tørreplads og så en dejlig lukket og privat have med sol hele dagen igennem. Her er drivhus, staudebede, æbletræer, roser, rhododendron og syrener.
Et gedigent hus fra en god periode og venter bare til de næste ejere. Ring for en fremvisning allerede i dag.