Solvej 23 byder på et skønt og idyllisk hus beliggende i det rolige kvarter på Solvej i hjertet af Frederikssund. Her er man fra hoveddøren tæt på både skole, daginstitutioner, indkøbsmuligheder og skøn natur.
Boligen består af 157 lyse og velindrettede boligkvadratmeter fordelt over 2 etager. Huset byder velkommen i entreen og her kan man hurtigt fornemme at man står overfor en særdeles spændende villa. Fra entreen er der adgang til husets absolutte hjerterum, som består af et lyst køkken med udsigt til haven fra vinduerne og i åben forbindelse med den rummelige spisestue, hvorved pilleovnen rigtig danner rammen om hyggen. Opholdsstuen som ligger i forlængelse af spisestuen er rummelig og her er god plads til den hyggelige TV-krog samt et dejligt lysindfald. Derudover byder huset på 17 kvadratmeter kælder, som benyttes til fyrrum.
Førstesalen er indrettet som værelsesafdeling og indeholder 3 skønne soveværelser, hvoraf det ene har udgang til en terrasse. Derudover finder man på førstesalen et walk in closet og et godt badeværelse.
Udover det smukke og velindrettede hus får I også et lækkert gæstehus, som udmærket kan bruges til overnattende gæster, teenagerens eget lille hus eller måske noget helt tredje? Mulighederne er mange. Gæstehuset indeholder et rummeligt køkkenalrum, et soveværelse og et badeværelse.
Udenfor venter en god og hyggelig have, bestående af græsarealer omkranset af hæk, og her kan man opholde sig ugeneret.
Denne bolig er absolut et besøg værd hvis du drømmer om en fantastisk murmestervilla, på en rolig beliggenhed og samtidig i kort afstand til alle hverdagens fornødenheder!
Kontakt os i dag for nærmere information eller for at bestille en fremvisning - vi glæder os til at vise jer denne fantastiske villa.
Se hvor lang tid der er mellem denne bolig og en anden adresse