Mere end 300 m2 familiebolig og en virkelig skøn vandudsigt
Du kan næsten ikke få en mere central beliggenhed. Slottet, havnen, vandet, skoven, byens puls og butikker - det hele ligger indenfor ganske få skridt.
En arkitektonisk spændende villa i forskudte plan, hvor der virkelig er tænkt over lysindfald og at få mest mulig udsigt til vandet. Kælderplan er stort set fri af terræn, så du får mere end 300 m2 at indrette dig på i dagligdagen.
Der er en årsag til, at huset ikke koster eks. 1 mil. kr. mere. Modernisering og eventuelt bytte om på køkken og værelse for en mere nutidig planløsning med åbent køkken/alrum, det må du selv stå for. Maling og interiør kan i sig selv gøre meget, men ikke det hele. Men der er en høj overligger for værdien af denne liebhaver beliggenhed, når du først er færdig med at gøre boligen til din egen.
Selvom huset ikke er tip-top moderne, så fremstår det pæn og velholdt. En modernisering er derfor nem at gå til, og planløsningen giver mulighed for at indrette sig på flere måder afhængig af alder på børnene.
Kender du kun Nordsjælland på den anden side af Roskilde Fjord ? Det er synd, men prøv at se hvor lidt tid det tager at køre over den nye Kronprinsesse Marys Bro. Frederikssundsmotorvejens forlængelse burde snart være en realitet, og det vil kun gøre Jægerspris endnu mere attraktiv.
Det er ikke på denne side af fjorden, at du sidder i lang bilkøer. Naturen er så smuk gennem skoven og langs vandet, at man kun kan nulstille dagens oplevelser på arbejdet og møde glad ind af døren til familien.
Tag en tur ud i det blå, og nyd atmosfæren og detailhandlen i byen, en tur i slotsparken eller blot gør brug af de mange tilbud du ellers finder i Jægerspris. En nem hverdag for børnefamilien og så har du alle de fordele der er ved at bo i en historisk by - med få min. til alt i Frederikssund og kort pendlerafstand til arbejde med S-toget. God skole, indkøbsmuligheder og HT bus.
Du kan måske finde den samme stemning i eks. Hillerød, men så skal du nok betale flere mil. kr. mere.
Dejlig fredelig beliggenhed på blind vej. Udsigt til fjorden. Det er altid hyggeligt at følge med når køerne går ud på Øksneholm. Huset er dejligt, hvad enten det er varmt eller koldt, det er altid muligt at finde en plads i solen eller skyggen ude og inde. Har nydt at have en sval kælder i de varme måneder og en lukket terrasse i det tidlige forår.Familien
Økonomisk overblik
Skal du også sælge?
Bestil salgsvurdering
Kontakt
Ebbe Nygaard
Om kommunen
INDBYGGERE
GRUNDSKYLD
KOMMUNESKAT
SKOLER
BØRNEPASNING
Hvor langt er der til nærmeste?
Se hvor lang tid der er mellem denne bolig og en anden adresse