Denne velholdte familiebolig byder på en unik kombination af komfort og naturskønne omgivelser. Med sine 208 m² rummer ejendommen en smart indretning, hvor der er tænkt på både børnefamilien og forældrenes behov. Huset er indrettet med en separat ungdomsafdeling samt to badeværelser, hvilket gør det ideelt for en travl hverdag. Gulvvarmen i hele huset, sammen med det ekstra isolerede gulv, sikrer et behageligt indeklima året rundt. For dem, der ønsker at optimere det allerede flotte energimærke, er der gjort klar til installation af en luft/vand varmepumpe.
Huset er indflytningsklart, og selvom køkken og badeværelser allerede er funktionelle, er der mulighed for senere at opdatere dem, hvis man ønsker det.
Udenomsarealerne er lige så indbydende som huset selv. Den private og lukkede have er et lille fristed, hvor man kan nyde det rige dyreliv fra den store træterrasse, der indbyder til afslapning og hyggelige stunder med familie og venner. Desuden er der et tilhørende skur, som giver ekstra opbevaringsplads til haveredskaber eller en mindre hobby.
Kun 50 meter fra boligen ligger en privat havneplads, hvorfra du kan sejle op ad Værebro Å og videre ud i Roskilde Fjord. Her får man virkelig det bedste af, hvad Jyllinge har at byde på. Området er omgivet af skøn natur, og på de daglige gå- og cykelture langs Fjordstien kan man nyde det rige dyreliv og den smukke natur. For de friske fører Fjordstien hele vejen til Frederikssund, hvilket giver mulighed for lange, naturskønne ture i området.
Jyllinge byder på alt, hvad en moderne familie har brug for. Byen har to skoler, børnehaver og et bredt udvalg af fritidsaktiviteter samt dagligvarebutikker. Børnene kan selv cykle frem og tilbage til skole eller fritidsaktivteter, hvilket gør hverdagen nem og bekvem. Med blot 20 minutters kørsel til Roskilde og under 10 minutter til nærmeste S-togsstation i Ølstykke eller Egedal, er området både naturskønt og praktisk for pendlere. Denne ejendom er derfor ideel for familien, der ønsker en harmonisk balance mellem natur og hverdagens nødvendigheder.
Jeg har været særlig glad for, Naturen lige uden for døren, dyreliv rådyr og fiskehejre når man ser ud af køkken vinduet - gæs i store formationer der flytter fra overnatning på mark og eng, til fjorden om dagen. Stilheden og fuglefløjt. Skønne ruter til gå og cykelture langs åen og fjordstien mod Frederikssund. Den lille private havn, hvor man sejler ud af Værebro å - lige ud til fjorden Husets utrolige behagelige indeklima, med lækker gulvvarme i hele huset og højt isoleret med lav varmeudgift. Husets indretning med ungdomsafdeling og 2 badeværelser. lækker isoleret udestue.Lars
Se hvor lang tid der er mellem denne bolig og en anden adresse