Drømmer du om at slippe væk fra byens puls og udsigten til naboens ligusterhæk ?
Så skal du måske køre ca. 15 min. forbi Roskilde og finde den hyggelige landsby Jenslev. Beliggende mellem Ejby og Kr. Hyllinge og dermed mulighed for at kombinere landlig idyl med en praktisk hverdag. Her får du et nyere hus, som er til at betale og stadig med plads til, at du kan lave dine egne ændringer og forbedringer.
Allerede når du drejer ind til husets gårdsplads, får du indtryk af ro og charme, men vi lover dig, at det kun er begyndelsen, for denne ejendom byder på meget mere, end du forventer.
Her er der store soveværelser, et badeværelse med plads til hele familien og et opholdsrum, som sætter stemningen i nye højder. Dette rum er husets hjerte, her kan der både laves mad og tændes op i pejsen.
Huset fremstår i god kvalitet, og man kommer langt med lidt maling i de farver, man selv ønsker. Der er gulvvarme og varmepumpe, så man ikke skal fryse om fødderne over vinteren eller være nervøs for varmeregningen.
Haven er et kapitel for sig, her kan børnene gå på eventyr, plukke æbler og danse rundt som de vil helt ugeneret. De voksne kan tage plads på terrassen eller i det hyggelige drivhus bagerst i haven, som også fungerer som atriumgård. Her står tiden stille, og mulighederne for at udfolde sig er uendelige.
Kender du ikke Jenslev ? Her befinder vi os i midten af Hornsherred i en hyggelig lille landsby, hvor naboerne rent faktisk kender og hilser på hinanden.
Det er en livsstil at bo i de små landsbyer med smuk natur og højt til himlen, men ikke nødvendigvis upraktisk. Du har de magiske 10 min. til alt, hvad du skal bruge i din hverdag, så som smukke Ejby og det hyggelige havnemiljø, Kirke Hyllinge med gode indkøbsmuligheder, skole og institutioner.
Der 12 min. på cykel til Kr. Hyllinge skole og 15 min. til skolen i Ejby, og du er tæt på Holbækmotorvejen, så du nemt og hurtigt kan komme til København.
Haven løber direkte ned med fri gennemgang til byens fællesareal og legeplads. Egetræet ved terrassen ud mod haven kaldes "parasolegen". Godt fællesskab i byen og mange arrangementer. Fx en vidunderlig Skt. Hans-tradition. Folk er meget hjælpsomme og kommer hinanden ved. Der er virkelig mange mindre børn i byen.Pårørende til Bjarke