Området:
Denne ejendom ligger i dejligt socialt, roligt og åbent parcelhuskvarter, med gode forhold for børn med bl.a. flere legepladser i området. Daginstitution er beliggende i kvarteret, og tilgængeligt via stisystem.
Endvidere kort afstand til skole, fritidsaktiviteter, indkøbsmuligheder og med ca. 3 km til Ringsted Station, hvor du med den nye bane kan forvente en transport på ca. 30 minutter til København.
Ejendommen:
Fin 1 plans villa med 3 gode værelser. Ejendommen står flot, har en god planløsning til enhver familie. Opvarmes med fjernvarme.
Skøn have omkranset af hæk og hegn med flere træer og let beplantning. Dejligt stort pool område med stor flisebelagt terrasse og overdækket spa.
Indretning:
Flisebelagt forhave med let beplantning og indgang til husets entré samt flisebelagt indkørsel med indgang til bryggerset.
Lys entré med adgang værelse og badeværelse. Lyst badeværelse med lyse klinker fra gulv til loft, bruseniche og gulvvarme. Fra entréen træder du ind i den store stue med adgang til endnu et værelse. Stort vinduesparti med skydedøre ud til lille overdækning, der fører videre til det skønne pool område og haven. Stuen er i åben forbindelse med stort køkken alrum.
Flot lyst køkken med kogeø, vinkøleskab og masser af god bord- og skabsplads. Her er plads til det store spisebord, hvor hygge med både familie og venner kan nydes. Herfra også udgang til terrassen, have og det store pool område. Køkken alrummet fører videre til husets sidste og tredje værelse. Bryggerset er lyst og rummer masser af god opbevaringsplads og med plads til diverse hårde hvidevarer.
Til villaen tilhører en god garage på 24 kvm, inkl. adskilt opbevaringsrum.