Huset er beliggende i Ringsted Nord's hyggelige bymiljø, med velfungerende skole mv. og kun få km fra Ringsted centrum. Nem adgang til motorvejen, stort shopping outlet, m.v.
Huset udefra:
Huset er et vinkelhus i blødstrøgne mursten B547 Libra fra Strøjer Tegl og med sorte betontagsten. Vinduerne er Rationel Aura Plus træ/alu lavenergi 3-lags-vinduer, hvide indvendigt og sorte udvendigt.
Huset er med en stor integreret dobbelt carport på 52 kvm med redskabsrum, hvor der er støbt og isoleret gulv. Tagrender og nedløb i stål. Alt udvendig træværk er grundmalet, stern og redskabsrum i sort og underbeklædning i hvid. Murede søjler.
Grunden er på hele 727 kvm med en skøn stor syd vestvendt have.
Huset indefra:
På gulve i køkken-alrum, depot, gang, bryggers og badeværelser, herunder vægge i bruseniche, er der pålagt fliser i 60x60 cm.
Alle lofter er beklædt med flotte hvide gipslofter og med akustiklofter i køkken-alrum og stue, hvor der også er skrålofter for en fantastisk rumfornemmelse. Derudover er alle vægge med glasfilt i hele huset. Flotte laminatgulve Wiscanders Akustik What Oak i soveværelse, walk-in, kontor, værelser og stue. Al inventar fra HTH samt væghængte toiletter med skjult cisterne og gulvvarme i hele huset.
Et perfekt indeklima:
Huset er som standard altid med varmegenvindingsanlæg, som sikrer et perfekt indeklima og lavere energiforbrug. Opvarmning er luft til vand-varmpepumpe. Husets energimærke er A2020.