Området:
I det attraktive Kaserneområde tæt på byen og med dejligt stort grønt fællesområde med legeplads, ligger denne flotte arkitekttegnede villa, bestående af tre sammenhængende punkthuse, placeret forskudt og i niveau. Det omkringliggende område er præget af en dejlig natur med sø samt gå-, løbe- og cykelstier. Mulighed for at se og opleve naturens dyr på tæt hold, herunder rådyr m.m. I gåafstand fra villaen ligger daginstitutionen Bastionen, dagligvarebutikken Rema1000, skoler, Ringsted Sportscenter, Ringsted svømmehal, biblioteket, Ringsted stadion, m.m.
Ejendommen:
Ønsker du at bosætte dig i det attraktive Kaserneområde, er her muligheden. Villaen er tegnet af BN-Huse ApS og opført i stilrent design, i lyse nuancer og med mahogni vinduer og døre. Boligen på hele 154 m2, fordelt over de tre forskudte punkthuse med flotte detaljer. Utrolig flot og lyst køkken af mærket Vordingborg fra 2021 med loft til kip og skøn spiseplads med udgang til terrasse og have. Det store badeværelse er renoveret i 2021, blandt andet med arrangement af mærket Vordingborg.
En meget særpræget ejendom, hvor der er kræset for alle detaljerne, såsom flotte buede vægge, buet bruseniche, stor stue med lysindfald fra alle sider, som skaber et godt lys. Vindue fra gulv til loft i næsten alle rum samt gulvvarme i alle rum.
Indretning:
Flot flisebelagt indkørsel til ejendommen og integreret garage på 23 kvm med aluport med trælook. I det første punkthus bydes på bryggers med adgang til entré/gang hvorfra der findes 3 gode værelser. Den ene værelse er med direkte adgang til de store badeværelse med bruseniche. Fra gangen træder du op til det næste punkthus, som indeholder det flotte store køkken alrum, et samlingspunkt med god atmosfære og med udgang til flisebelagt terrasse i niveau, stort værelse samt gæstetoilet. Fra køkken alrummet fortsætter du op til det sidste punkthus, som består af en dejlig stor stue med masser af plads til samvær og hygge med familie og venner.
Skøn beplantet og overskuelig have omkranset af hæk, med flisebelægning rundt om hele ejendommen. En helt igennem eksklusiv villa som skal ses.