Området:
Flot og velholdt villa beliggende i Benløse på lukket vej. Fra boligen er der stisystem til skole og idrætsaktiviteter og ca. 5 min. til bussen. Ejendommen ligger ca. 3 km fra Ringstedet og Outlet Centeret, som byder på diverse spisesteder, shopping og indkøbsmuligheder. Lige under 5 km fra Ringsted Station, hvor du med den nye bane kan forvente ca. 30 min transport fra Ringsted til København.
Ejendommen:
Virkelig fin og indflytningsklar villa fra 2005. Opvarmes med naturgas. Boligen har en god planløsning til børnefamilien eller den pladskrævende familie med separat forældre-/børneafdeling og tilhørende badeværelse i begge afdelinger.
Indretning:
Stor flisebelagt indkørsel med carport og integreret udhus/skur. Indgang fra husets bagside til både entré og bryggers. Dejlig lys entré med klinkegulv, som fører til husets nerve og det naturlige samlingspunkt, når det drejer sig om hygge om samvær med familie og venner, det store køkken/alrum. Køkken/alrummet er opdelt i køkkenafdeling samt spiseplads via halvmur. I forbindelse med spisepladsen er der udgang til den store terrasse og den skønne have.
Køkken/alrummet har stor åbning til lys opholdsstue med flere vinduespartier samt udgang til terrassen.
Fra køkken/alrummet nås værelse med adgang til eget badeværelse med bruseniche. Ligeledes finder du fra køkken/alrummet endnu et værelse samt godt bryggers med god opbevaringsplads og plads til vaskemaskine og tørretumbler. Til sidst træder du fra køkken/alrummet ind i mindre fordelingsgang til 2 gode værelser og flot lyst badeværelse også med bruseniche.
Dejlig nem have med græs, omkranset af hæk. Stor flisebelagt terrasse med læhegn. Blomsterbed på husets ene side, hvor du også finder mindre terrasseareal.
Vi glæder os til at fremvise boligen for dig.