Området:
Denne skønne landejendom er beliggende i Herlufmagle, som er placeret mellem Ringsted og Næstved. I Herlufmagle finde du indkøb, skole, Herlufmaglehallen, friluftsbad, offentlig transport og den skønneste natur, som for eksempel Holmegaard og Tystrup Bavlse søerne. Herlufmagle er en aktiv by med idrætshal og eget friluftsbad. 8 KM til Næstved centrum, 16 KM til Ringsted, hvorfra du med den nye bane kan forvente ca. 30 minutters transport til København.
Ejendommen:
Flot og stilfuld landejendom med indkørsel belagt med småsten. Charmerende kampestensmur omkranser gårdspladsen og begge boliger. Begge boliger opvarmes med elvarme - stuehuset via gulvvarme i stueplan og radiatorer på 1. sal. - Bygning 2 via radiatorer.
Stuehuset i 2 plan på 226 kvm bolig fremstår fuldstændig indflytningsklart og udført i gode gedigne materialer. Bygning 2 på 210 kvm bolig indeholder højloftet gildesal/stue med hems og mulighed for etablering af thekøkken, oprindeligt badeværelse med bruseniche samt 2 gode værelser. Herudover byder bygning 2 også på stort disponibelt rum, fyrrum, mindre disponibelt rum samt carport.
Indretning:
Er du til landlig idyl er her muligheden - bygning 1 - stuehuset indeholder flot hall med mørkt klinkegulv, adgang til stort lyst badeværelse med bruseniche samt flot trappe til 1. sal. Stort landkøkken med masser af skabsplads samt plads til det store plankebord, hvor hygge med familie og venner kan nydes. Køkkenet har dobbelte glasdøre ud til haven og flisebelagt terrasse indrammet af fin hvid læmur. I åben forbindelse med køkkenet finder du stor lys stue med brændeovn. Køkkenet fører samtidig til husets bryggers udført i samme elementer som køkkenet og med udgang til gårdspladsen.
1. sal med flere kviste, som giver rummene et rigtig godt lysindfald og en dejlig rumfølelse. Herudover stor repos med den skønneste udsigt udover de åbne marker, flot stort lyst badeværelse med både bruseniche og spa samt 3 gode store værelser.