Der er meget godt at sige om denne arkitekttegnede villas unikke udtryk, åbne planløsning og rare atmosfære - med lad os nu alligevel starte med at fremhæve beliggenheden.
Ejendommen ligger nemlig på Klostergade i et roligt villakvarter tæt på Slagelses centrum. I har dermed kort gåafstand til byens hyggelige pladser, gågaden og Lystanlægget, og bekvemmeligheder som supermarkeder, dagtilbud og skole er også inden for bekvem rækkevidde.
Arkitekten fandt inspiration i den maritime verden forud for opførslen i 1989, hvilket blandt andet kan ses på koøjet på hoveddøren, der leder jer ind i den 160 m2 store bolig. Der er desuden lagt vægt på at skabe et lyst og imødekommende hjem med en velfungerende åbent rumforløb og mange vinduer, der inviterer solen ind og giver udsyn til haven. Læg også mærke til den smarte halvmur, der skaber en naturlig opdeling mellem spisestue og opholdsstue, men bevarer det flotte vue gennem rummet.
Særligt i stueplan gør det åbne rumforløb sig gældende. Ud over stuen finder I her en rummelig entré og et velindrettet tosidet køkken samt et bryggers og et gæstetoilet. Førstesalen byder på et badeværelse med gulvvarme og tre gode værelser, der alle har en fin udsigt over haven. Endelig er der kælderen, der har en god loftshøjde og giver jer 47 funktionelle kvadratmeter at gøre godt med.
Overalt er villaen pænt vedligeholdt, så den fremstår i indflytningsklar stand. I 2020 blev det lyse trægulv slebet og rummene malet, og inden for de seneste tre år er der kommet nye kvalitetsvinduer og -døre i en stor del af boligen.
Ligesom huset er haven arkitekttegnet, og den er opdelt i flere grønne rum, så der er mange idylliske solkroge og afdelinger med hvert deres udtryk og atmosfære. Vest for villaen ligger en stor terrasse, der har en smart pergola med justerbare vægge og markise - og når den er foldet ud, fungerer det som en skøn udestue. Mellem villaen og garagen er der anlagt et hyggeligt gårdmiljø med drivhus, der skærmes af en bøgehæk ud mod indkørslen.
Vi kan fortælle meget mere om villaen, haven og beliggenheden, men vil I ikke hellere opleve Klostergade 5 med egne øjne? Kontakt Estate Slagelse for en fremvisning.