Med en dejlig beliggenhed tæt hverdagens bekvemmeligheder samt Lystskoven i Slagelse øst finder I denne etplansvilla, der udover den gode beliggenhed tæt på alt, I har brug for i en aktiv hverdag, også byder på en god planløsning med fire værelser samt en stor lys stue, der uden tvivl er hjemmets samlingspunkt.
I kommer til at bo i gåafstand til pasningstilbud, indkøb, legeplads og Søndermarksskolen samt hallen, hvor der er gode fritidstilbud for store såvel som små. Endelig tilgodeses pendleren med nem tilgang til motorvejen.
Inde er familiens samlingspunkt den rummelige stue og spisestue som ligger i forlængelse af hinanden. Hvor der her er et herligt lysindfald gennem vinduespartierne, - her er god plads til at indrette med både spisebordsarrangement såvel som med et hyggeligt sofaarrangement.
Fra spisestuen er der adgang til soveværelset med stor skabsvæg og det store lyse børneværelse. De to øvrige værelser tilgås fra entré- og gangarealet. Her finder I ligeledes boligens to badeværelser. Køkkenet fremstår pænt med god bord og skabsplads, hvorfra I kan træde ud i det praktiske bryggers, hvor der er plads til vaskefaciliteter og opbevaring. Udenfor får I en dejlig have med et terrasseareal, hvor der er plads til at holde grillaftener. Haven er aflukket og privat med en enkel plæne, der indbyder til boldspil og leg.
Dertil garage.
Lyder ovenstående som noget for dig, så kontakt Estate Slagelse for en god fremvisning på 58504200.