På Platanvej, blot få hundrede meter fra Slagelse Station og centrum, har vi nu fornøjelsen af at udbyde denne klassiske murermestervilla. Ikke kun den centrale beliggenhed skal fremhæves, for huset har en rar atmosfære og gennemtænkt planløsning, og ude venter en hyggelig, lukket have med flere terrasseområder.
Hvis vi starter med at kigge på udearealerne, så ligger villaen på en velanlagt grund sammen med en ældre garage og et skur. Foran huset er der plads til at parkere bilen, mens den lukkede baghave indbyder til leg og afslapning på græsplænen og de dejlige terrasser.
Villaen er opført i 1919, så den har altså pyntet her i gadebilledet i mere end et århundrede. Inden døre hører trappen op til førstesalen til en af de originale detaljer, og der er masser af sjæl og charme i rummene, som løbende er blevet vedligeholdt og moderniseret.
Som en forbedring af den oprindelige planløsning er der blevet åbnet op i stueplan, så køkken-alrum og stue nu er forenet. Tilsammen fungerer det som en skøn opholdsafdeling med gennemstrømmende lysindfald og god plads til familielivet. Stueplan byder også på et moderne gæstetoilet og en entré, der giver adgang til både kælder og førstesal.
Mens kælderens disponible rum er velegnede som vaskerum og til opbevaring, udgør førstesalen en glimrende soveafdeling. Her på etagen ligger nemlig et stort badeværelse og tre gode værelser, hvoraf det største er udstyret med rummelige skabe og vinduer vendt mod to verdenshjørner. Fra et af de andre værelser har I adgang til en altan med udsigt over haven. Altanen er en rar udkigspost - men mindre I altså hellere vil samles på havens hævede og overdækkede terrasse, der ligger mod vest og dermed helt rigtigt i forhold til aftensolen.
Fra den rolige Platanvej er daginstitutioner, skole og indkøbsmuligheder alt sammen inden for kort gåafstand, og stationen ligger knap 700 meter væk. Det er heller ingen sag at spadsere til centrum, hvis I har praktiske ærinder eller vil hygge jer med café- og biografbesøg eller shopping.
Er det her, I skal bo? Kontakt Estate Slagelse, så sørger vi for en fremvisning af Platanvej 15.