Du kender nok ikke Vester Såby, men så kør en tur ud i det blå og se hvor kort afstand du har fra motorvejen til Syrenvænget 9. Hvis du pendler i dagligdagen til København, vil du i dagligdagen spare meget tid på kørsel.
Det er ikke ofte, at vi kan tilbyde et pænt og indflytningsklart hus til så attraktiv en pris. Beliggenheden er ugeneret for enden af lukket vej, så børnene kan færdes og lege sikkert i området. Med legepladsen og grønne områder lige ved huset, vil det være en oplagt bolig for børnefamilien.
Nuværende ejer har moderniseret huset, og rettet op på en ca. 35 år gammel sætningsskade i gavlen - så du ikke indvendigt mærker noget til det. Udvendigt kan du godt se den gamle sætning i æstestik og revner i murværk. Ifølge specialist undersøgelse der er lavet i forlængelse af tilstandsrapporten, er det heldigvis til at reparere.
Som billeder og plantegning viser, så kan du bare flytte ind - sætte dine egne farver på væggen og få en nem hverdag for hele familien. Der er kun 12 min. på cykel til Kr. Såby skole og 14 min. til toget i Hvalsø. Har du egen bil, tager de 3-4 km. kørsel jo ingen tid, og når huslejen er så billig, er der måske også råd til en ekstra bil.
Du kan handle i nærliggende Kr. Såby eller Hvalsø stationsby, der ud over toget byder på et rigt udbud af detailhandel, biograf mv.
En omkringliggende smuk natur, med skove, herregårde, hele 2 fjorde og samtidig nærheden til de større byer som Roskilde og Holbæk.
Dette er stort set samme pris, som du skal give for en 1 værelses lejlighed i Roskilde. Her får du dog et dejligt hus med lukket have, carport og udhus med en ugeneret beliggenhed og kort afstand til alt.
- Jeg har altid været glad for den gode beliggenhed, på en stille og blind vej. - Tæt på skov og legeplads som skaber en meget hyggelig stemning.Jens