FAMILIEVILLA PÅ EN AF KALUNDBORGS BEDSTE BELIGGENHEDER – FRED, PLADS OG SKØNNE OMGIVELSER
Velkommen til Hestetoften 18 – en særdeles velholdt villa beliggende i et af Kalundborgs mest attraktive og eftertragtede villakvarterer. Her får du en unik kombination af fredelige omgivelser, kort afstand til byens mange faciliteter samt nærhed til både skov og de smukke kystområder ved Gisseløre.
Ejendommen er placeret på en lukket vej og helt nede for enden af en sidevej, hvilket giver en sjældent rolig og ugeneret beliggenhed. Her kan familien nyde hverdagen i fredelige omgivelser med minimal trafik og masser af privatliv.
Den store, flotte have er et kapitel for sig. Her finder du flere solrige terrasser, hyggelige kroge og gode opholdsarealer, som indbyder til både afslapning og sociale sammenkomster. Samtidig er der masser af plads til børnenes leg, boldspil og aktiviteter, mens solen kan nydes dagen igennem.
Til ejendommen hører flere anvendelige bygninger, herunder en garagebygning med garage og tilhørende udhuse på i alt 51 m² samt et separat isoleret udhus på 13 m². Perfekt til hobbyaktiviteter, opbevaring, værksted eller familiens mange interesser.
Boligen fremstår særdeles velholdt både ude og inde. Det flotte tegltag blev udskiftet i 2002, og de eksklusive mahognivinduer understreger husets høje kvalitetsniveau og gode vedligeholdelsesstand.
Indenfor mødes du af en velindrettet bolig med plads til hele familien. Hjertet i hjemmet er det lyse og moderne køkken-alrum, som danner de naturlige rammer om familiens hverdag. Herudover byder boligen på en hyggelig stue med brændeovn, som skaber varme og atmosfære på årets køligere dage.
Forældreafdelingen rummer et dejligt soveværelse med eget lyst badeværelse med bruseniche og gulvvarme. Dertil kommer en stor og indbydende opholdsstue med direkte udgang til en skøn terrasse, hvor ude- og indearealer smelter naturligt sammen.
Boligen indeholder endvidere entré, bryggers, gæstetoilet samt en fordelingsgang med adgang til hele tre gode værelser, hvilket giver optimale rammer for den moderne familie.
Hestetoften 18 er kort sagt en indflytningsklar kvalitetsvilla med en fantastisk beliggenhed, en skøn have og masser af plads både inde og ude – det perfekte hjem for familien, der ønsker at bo i rolige omgivelser uden at gå på kompromis med hverken komfort eller beliggenhed.
Økonomisk overblik
Skal du også sælge?
Bestil salgsvurdering
Kontakt
Thomas Ziegler Linnemann Jensen
Om kommunen
INDBYGGERE
GRUNDSKYLD
KOMMUNESKAT
SKOLER
BØRNEPASNING
Hvor langt er der til nærmeste?
Se hvor lang tid der er mellem denne bolig og en anden adresse