Vil I gerne bo tæt på dejlig natur og samtidig have nem adgang til Køge og København? Så vil vi foreslå, at I tager et nærmere kig på Egelundsvej 28 i Strøby Egede. Her har I muligheden for at indrette jeres nye hjem i en 148 m2 stor villa med bl.a. lyse, sammenhængende opholdsrum og en ugeneret, solrig have.
I kommer til at bo i et dejligt villakvarter med en del børnefamilier og et grønt område med legeplads, der bruges til vejfester. Fra adressen er der blot 200 meter til stranden og Solgårdsparken med Tryggevælde Å og videre adgang til skoven. Stranden er meget velegnet til padlebording og surfing, og for enden af badebroen er der lækker~sandbund. Ved siden af Solgårdsparken er der hundeskov, så der også er plads til familiens hund.
Hverdagen bliver nem og bekvem. 500 meter herfra ligger Strøby Egede Center, hvor der både er Rema 1000, Netto, bager, apotek og take away-restaurant. De små kommer til at gå på Strøbyskolen, hvortil der er cykelsti med skolepatrulje samt skolebus, der stopper nærmest lige udenfor døren. Endelig tager det blot hhv. 10 og 45 minutter at køre til Køge og København.
De knap 150 m2 er fordelt på et åbent opholdsmiljø med integreret køkken samt brændeovn og kæmpestore vinduespartier, der giver lysindfald fra tre sider. Resten af huset byder på tre store soveværelser, et stort, praktisk bryggers samt nyere badeværelse og gæstetoilet med gulvvarme. Endelig er der en indbydende, lys entré - også med gulvvarme.
Grunden er flot opvokset og helt ugeneret. Den er beplantet med en velholdt græsplæne samt masser af stedsegrønne planter, der gør haven pæn at se på året rundt. Her er også en enkelt rose samt syrener og hængepil samt en kæmpe tuja bestående af tre planter. Med udgang fra stuen er der en stor fliseterrasse, hvoraf en del er overdækket. Her kan I nemt dække op til 40 gæster ved festlige lejligheder, og giver det regn, rykker I bare ind igen, for det er stuen nemlig også stor nok til. Ejendommen fuldendes af en carport med direkte adgang til boligens bryggers.
Kort sagt en dejlig mulighed for jer, der ønsker et velindrettet hus i fredelige, børnevenlige omgivelser tæt på naturen. Ring og hør nærmere, så byder vi på en fremvisning.