Charmerende bolig på lukket vænge i familievenlige Køge Nord
Velkommen til denne skønne etplansvilla beliggende på et lukket vænge i det eftertragtede Køge Nord. Her får du og familien trygge rammer – perfekt til børnefamilien, der drømmer om både nærhed til natur, hverdagens bekvemmeligheder og nem pendling med Køge Nord Station i gåafstand.
Boligen byder på hele 164 m² bolig i ét plan, der fordeler sig over en gennemtænkt og funktionel planløsning. Du bydes velkommen under et praktisk overdækket indgangsparti, hvorfra du træder ind i en lys entre med god skabsplads og fordelingsgang.
Herfra er der adgang til fire gode værelser – alle med indbyggede skabe – ideelt til både børn, hjemmekontor og gæster. Der er to badeværelser, hvoraf det ene er i original retrostil med havblå fliser, kar og brus – en unik detalje, der bringer sjæl og karakter til hjemmet.
Køkkenet er lyst og indbydende med god spiseplads og opbevaringsmuligheder. Dog er hjemmets hjerte uden tvivl den store stue og spisestue i åben forbindelse. Her strømmer lyset ind fra flere sider, og to udgange til haven skaber en naturlig overgang mellem ude og inde. Pejsen ”Cubus no. 1” af Nils Fagerholt, som er permanent udstillet på Museum of Modern Art, indbyder til hyggelige aftener. De gennemgående smukke fletparketgulve samt originale trædøre og indfatninger understreger den gennemgående stil i huset.
Bryggerset har egen indgang og gør det nemt at håndtere hverdagens praktiske gøremål.
Udendørs venter en stor have på hele 941 m². Her er masser af plads til leg, afslapning og udeliv med stor fliseterrasse, overdækning, et solidt udhus og en stemningsfuld pergola-carport. Et grønt bælte af høje træer skaber både privatliv og en naturskøn ramme omkring haven.
Ejendommen er udstyret med trelags støjisolerede vinduer og varmepumpe, hvilket sikrer en fornuftig varmeøkonomi året rundt.
Boligen er beliggende i Køge Nord, som er kendt som et ideelt sted for børnefamilier med trygge stisystemer, grønne områder, legepladser og et stærkt lokalt fællesskab. Her finder du skole og daginstitutioner tæt på, ligesom supermarked er inden for kort rækkevidde. Den nærliggende badestrand bliver hurtigt familiens favorit til både hverdag og weekend, og med Køge Nord Station kun en kort gåtur væk, er det nemt at pendle til både København og resten af Sjælland.
Denne bolig kombinerer hjemlig charme, god plads og nem hverdag– vi glæder os til at vise dig rundt.
Økonomisk overblik
Skal du også sælge?
Bestil salgsvurdering
Om kommunen
INDBYGGERE
GRUNDSKYLD
KOMMUNESKAT
SKOLER
BØRNEPASNING
Hvor langt er der til nærmeste?
Se hvor lang tid der er mellem denne bolig og en anden adresse