Denne arkitekttegnede kvalitetsvilla i Strøby Egede er opført i tre forskudte plan, der alle er enormt lyse og indretningsvenlige. Med adresse her får I både masser af plads, gennemført lækker stil og ikke mindst en yderst attraktiv beliggenhed tæt på skov og strand.
Ejendommen henvender sig til børnefamilien, der sætter pris på æstetik, albuerum og kvalitet. Villaen er opført i 1965 i gule mursten, hvoraf en del er brændte, hvilket skaber et harmonisk samspil med den dybbrune træbeklædning i mahogni.
Indenfor er 247 m2 er fordelt over tre forskudte plan: Du får således en underetage med to værelser og vaskerum, en lys mellemetage med åbne opholdsrum samt en overetage med to børneværelser og master bedroom med spabadeværelse - og fordi der er kæmpestore vinduespartier i opholdsrummene samt ovenlys i den åbne etageadskillelse, er her et helt fænomenalt lysindfald dagen lang.
Siden 2004, da de nuværende ejere modtog huset, er det renoveret og moderniseret af professionelle håndværkere, som løbende har været omkring alle rum. Det nyeste, der er lavet, er træterrassen bagerst i haven, som er fra 2022, og af andre forbedringer kan nævnes stuens parketgulv fra Junckers, som er lagt i 2021 og Svanekøkkenet, som blev monteret i 2008, da man også åbnede op og renoverede stuerne. Der er gulvvarme i
begge badeværelser samt i køkkenet og stuerne, og sidstnævnte har også indbygget brændeovn.
Udenfor kan I nyde fritiden i en smuk have med stedsegrøn beplantning, opstammede, rødbladede japanske kirsebærtræer og to skønne træterrasser. Gartneren, som var med til at anlægge haven, har desuden sørget for, at dele af beplantningen er i flor sommeren igennem. Ejendommen fuldendes af en muret carport på 22 m2 med integreret redskabsrum.
Beliggenheden er ofte det vigtigste, når man leder efter sit nyt hjem, og her leverer Skovvangsvej 13 virkelig også. Vejen er fredelig, naboskabet er godt, og på få minutter kan du smutte ned til Solgårdsparken og gå en tur ud til Vallø Slot. Endelig - og det er måske det allervigtigste - så er der blot 200 meter til stranden, hvor der er badebro, så du kan snuppe en dukkert i det friske vand året rundt.
Glæd dig til at opleve denne unikke villa med egne øjne. Ring og bestil en fremvisning, før det er for sent.