Nu udbydes dette skønne, lyse parcelhus i det eftertragtede Køge Nord. Her kommer I til at bo i gåafstand fra stranden og samtidig tæt på centrum, skole og S-togstationen. Huset er lyst og velholdt, og med i købet følger en have, der ligger som en ugeneret, velanlagt oase mod sydvest.
Boligens helt store attraktion er dog udestuen, som er en tilbygning fra 2008. Ovenlysvinduerne fremhæver det i forvejen imponerende lysindfald fra de enorme vinduespartier, der fylder hele den syd- og østlige væg. Udestuen har klinkegulv med gulvvarme og skydedør ud til haven, og så ligger den i åben forbindelse til resten af huset, så den er velintegreret i boligen.
Foruden udestuen byder huset på et lyst køkken med en lille spiseplads samt en stor stue og tre gode soveværelser. Dertil kommer et pænt badeværelse med gulvvarme og et praktisk bryggers.
Huset er løbende vedligeholdt, og der er blandt andet skiftet til lavenergiruder omkring år 2013. Derudover er der skiftet gulve flere steder og lagt ekstra isolering på loftet. Ejendommen er tilmeldt fjernvarme, som formentlig vil blive lavet færdigt i løbet af et par år.
Går du en tur gennem udestuens skydedør, befinder du dig på en skøn fliseterrasse, og herfra har du en dejlig udsigt over resten af haven. Her er udendørs pejs, drivhus, legehus og masser af hyggekroge rundt omkring.
Kvarteret er attraktivt ikke kun på grund af den korte vej til stationen og centrum. Også Kirstinedalsskolen og områdets mange børneinstitutioner er trækplastre, der får mange børnefamilier til at slå sig ned her.
Der er god grund til at overveje dette lyse parcelhus med den skønne udestue og solrige have. Book en fremvisning, hvis det tiltaler dig.