På Havrevænget 18 udbyder Estate Tarup & Næsby nu en klassisk 60’er-villa, som står klar til nye ejere, der har spændende indretningsidéer med i bagagen. I kan sætte jeres eget præg på et velholdt hjem med både en god planløsning, en indbygget charme og en brugbar kælder. Alt det indrammes af en sydvendt have og en lukket villavej, så der er meget godt i vente. I lander boligjagten i Tarup, hvor I får hjemme i et af de sidste huse på en lukket vej. Her har I udsigt til grønne omgivelser, og I bor trygt og godt på en vej, hvor børnene kan tegne med kridt og lære at cykle. Samtidig venter både hverdagen og bylivet ikke langt herfra. I kan gå rundt til skole, indkøb, fitness, fritidsaktiviteter, Tarup Center og letbanen, hvoraf sidstnævnte baner vejen for en tur til Odense C – og det samme gør cyklen, som på ti gode minutter tager jer ind til de historiske gader i centrum. Den klassiske gulstensvilla er fra 1965. Den råder bl.a. over et velindrettet stueplan med en perfekt opdeling mellem samvær og privatliv; husets ene ende byder på et badeværelse, et gæstetoilet og tre værelser, hvor I kan trække jer tilbage, mens husets modsatte ende er dedikeret til køkkenet og den lyse dagligstue, hvor I samles. Dertil kommer to indgangspartier, hvoraf det ene har trappe mod kælderen, og hernede venter 59 bonuskvadratmeter med bryggers, værksted og disp. rum med potentiale. Prikken over i’et er haven, som er dejligt grøn og fuld af sol.
Økonomisk overblik
Skal du også sælge?
Bestil salgsvurdering
Kontakt
Niclas Nørregaard
Om kommunen
INDBYGGERE
GRUNDSKYLD
KOMMUNESKAT
SKOLER
BØRNEPASNING
Hvor langt er der til nærmeste?
Se hvor lang tid der er mellem denne bolig og en anden adresse