Med nøgleord som flot istandsat, lyse omgivelser og en lukket have får I gode rammer i denne villa på en rolig, lukket vej i Stige. Glæd jer til tre værelser og store opholdsrum, der sikrer jer både privatliv og samvær. Boligen er løbende istandsat siden 2017 med nyere tag, vinduer, køkken, badeværelse, hulmursisolering og meget mere. Endelig får I en dejlig beliggenhed nær naturen og hverdagens gøremål.
Samlingspunktet er den store stue, som fremtræder let og indbydende med et hyggeligt lysindfald. Herfra får I adgang til en udestue med mange vinduer, der både trækker dagslyset ind og giver udsigt til et virkelig smukt træ. Her kan I tyvstarte med forårssolens stråler og forlænge sommeren langt ind i efteråret.
Det elegante HTH-køkken har hvide elementer med god opbevaringsplads, så de mørke egetræsbordplader er frie til madlavningen. Tilmed er der et spiseafsnit, hvor børnene kan tegne, mens I lægger sidste hånd på middagen.
Videre rummer boligen tre værelser, hvor I udover et soveværelse kan indrette jer med enten børneværelser, kontor eller hobbyrum. Endelig er der et badeværelse og et bryggers med HTH-elementer.
Udenfor kan I se frem til en dejlig, lukket have, som bliver det naturlige omdrejningspunkt i sommerhalvåret. Her er en græsplæne til børnenes leg og en terrasse, der indbyder til frokost under åben himmel, mens det overdækkede areal gør det muligt at nyde udelivet i læ for sol og regn. Som bonus er der en muret garage og et skur.
Beliggenheden forener på bedste vis naturen med hverdagens gøremål. I finder bus, indkøb, skole og daginstitution inden for én kilometer, ligesom der er et godt naboskab. Desuden kan I få pulsen op i sportshallen, mens Stige Ø sætter tempoet ned med gåture i naturskønne omgivelser. Endelig kan I cykle via stien langs kanalen til Odense centrum.
Kom og oplev boligen.