Velholdt ejendom på landet og tæt på byen
Lad boligjagten tage jer med til Assensvej 52, hvis I drømmer om det gode liv på landet, men uden at komme for langt væk fra byen. Her har Estate Tarup & Næsby nemlig fornøjelsen af at udbyde en ejendom midt i landlige omgivelser, men kun fem minutter i bil fra byliv og daglige gøremål i Bogense. I får et charmerende hjem, hvis 146 m2 rummer bl.a. tre værelser og et åbent opholdsrum, så der er plads til såvel parret som den lille familie - og endnu mere plads venter i den store, flotte have!
Ejendommen dateres helt tilbage til 1890, men der er tydeligt lagt kræfter i vedligeholdelsen, så alt fremstår utrolig pænt og nydeligt. På den store matrikel ligger huset i selskab af både en kæmpe indkørsel, en dobbelt carport, flere udhuse, et værksted og en skøn have, hvor I finder alt fra en solrig terrasse til en masse velanlagte bede. Her er rigelig plads til udelivet, og I kan indrette jer med eksempelvis køkkenhave, højbede og små hyggekroge.
Indendørs venter to etager, hvoraf førstesalen er dedikeret til en separat værelsesafdeling; I finder her de tre værelser og en repos med plads til et lille hjemmekontor eller opbevaring. Nedenunder supplerer stueetagen med en entré, et rumligt værelse, et tidløst badeværelse med brus, et bryggers med egen indgang og et hyggeligt opholdsrum med åben forbindelse mellem stue, køkken og alrum. Her er det brændeovnen og de blotlagte bjælker, der sætter prikken over i'et på et velholdt og charmerende hjem.
Økonomisk overblik
Skal du også sælge?
Bestil salgsvurderingKontakt
Niclas Nørregaard
Om kommunen
INDBYGGERE
GRUNDSKYLD
KOMMUNESKAT
SKOLER
BØRNEPASNING
Hvor langt er der til nærmeste?
Se hvor lang tid der er mellem denne bolig og en anden adresse