Lad os byde jer indenfor på en fremvisning af L. Kr. Larsensvej 9 i Ullerslev - her udbyder vi nemlig nu en gedigen villa, som har en familievenlig beliggenhed tæt på alle hverdagens fornødenheder.
Ejendommen er opført i 1952, og den ligger på en 780 kvadratmeter stor grund, hvor I er sikret et godt udeliv. Her har I både indkørsel, garage med mulighed for værksted samt en sydvendt baghave, hvor der er plads til leg og aktiviteter såvel som afslapning. Sidstnævnte giver den solrige fliseterrasse ideelle rammer om, og i de lune sommermåneder er der god plads til hyggelige grillmiddage med venner og familie.
Villaen råder over et boligareal på 119 kvadratmeter fordelt over to etager, og dertil kommer husets kælder på yderligere 64 kvadratmeter. Hoveddøren byder først og fremmest indenfor til stueetagen, og her venter et gæstetoilet, et hyggeligt køkken-alrum og en indretningsvenlig stue, der har direkte adgang til den sydvendte udestue med videre afsæt til terrassen og haven, hvilket må siges at være et stort plus i sommermånederne. 1. salen huser en repos med indbygget skabsplads, husets tidløse badeværelse samt tre værelser, hvoraf to har udgang til husets store, sydvendte altan med udsigt til grønne trækroner. Det hele afrundes med den gode og anvendelige kælder, som byder sig til med endnu et badeværelse samt fire disponible rum.
Ullerslev placerer sig midt i naturskønne rammer, og her er I sikret en velfungerende hverdag med alle fornødenheder tæt på. Her i byen har I nemlig alt fra handlemuligheder i Spar og Netto til folkeskole, daginstitutioner og et hav af fritidsaktiviteter med både kultur- og idrætscenter, skakklub og meget mere. I bliver med andre ord en del af et godt lokalsamfund med noget for enhver smag, og den omkringliggende natur står selvfølgelig også klar med et afbræk i hverdagen, hvis I ønsker det. Fra villaen er der ligeledes kun 10 minutters kørsel til Langeskov, som byder flere forretninger samt togstation med forbindelser direkte til både Odense og København. Som prikken over i'et har pendleren ligeledes nem og hurtig adgang til motorvejen.