Hvad enten man er til de klassiske parcelhuskvarterer, smuk havudsigt eller de velfungerende lokalsamfund, så er huset her på Munkeparken 27 et rigtigt godt bud.
Foruden de ovennævnte kriterier imødegås, så er ejendommen indrettet ideelt til såvel det unge par, den nye familie, det etablerede par og sågar den sammenbragte familie.
Huset byder på entré med klinkegulv og adgang til fordelergang med dobbelt fransk dør ind til spisestuen, hvorfra man har masser af skønt lysindfald og udgang til den sydvendte terrasse. Spisestuen er anlagt i åben forbindelse til Designa-køkkenet fra 2015 med smukke fyldningselementer. Ved siden af køkkenet ligger bryggerset med bagdør. Fra fordelergangen er der adgang til 3 rigtig fine værelser, gæstetoilet og badeværelse, begge renoveret i 2009 og med gulvvarme. Fra spisestuen går trappen op til førstesalen, hvorfra den helt igennem fantastiske udsigt kan nydes døgnet rundt. Det er også fra stuen, man går ud på den vidunderligt placerede altan og nyder sin kølige rosévin, alt imens øjet faldet på den fantastiske udsigt over Nakkebølle Sø, Nakkebølle Fjord, Det Sydfynske Øhav, de omkringliggende marker eller landskabet mod vest med Åstrup Kirke i horisonten - Ja, faktisk kan man se helt til Ærøskøbing Havn, Skjoldnæs Fyr og Drejø. På førstesalen ligger desuden et meget stort værelse med skabe indbyggede i skunken, havkig og med mulighed for hjemmekontor eller opdeling til to værelser.
Udenfor emmer ejendommen af samme velholdte og gennemtænkte kvalitet, som inde. Den fuldmurede carport byder på et isoleret værksted bagerst, hvilket man let kunne omdanne til ekstra "bolig" til overnattende gæster, teenageafdeling el. lign. I forlængelse heraf ligger vestvendt terrasse med markise. Ejendommens andet værksted er ligeledes isoleret, og her har man derfor mulighed for at dyrke sine håndværksmæssige hobbyer året rundt.
Værkstedet ligger ved siden af den overdækkede terrasse, hvilken invitere til skøn morgensol i sommerens varme måneder, alt imens man nyder den smukt anlagte have.
Ejendommens placering er fredelig og rolig på den ugenerte og stille villavej, og i Vester Aaby er der plads til alle. Her er folkeskole, daginstitution og DagligBrugs, busrute mellem Faaborg og Svendborg, smuk natur hele vejen rundt, og her er ligeledes idrætsfaciliteter til både inde- og udesport, lokal slagter og pizzaria. Hertil kommer hallen med eget cafeteria og et væld af aktivitets- og kulturtilbud. Fjellebroens Lystbådehavn nås på få minutter, Faaborg på 8 minutter, og Svendborg på 20 minutter. Beliggenheden er med andre ord helt og aldeles ideel.
Tag med os på tur til Vester Aaby - Her bliver man begejstret.