Renoveret ejendom beliggende ca. 3 km. fra Glamsbjerg by på 4.704 kvm. stor grund med tilhørende god garage med 2 disp. rum samt godt udhus. Ejendommens bolig indeholder i stueetagen: Stort pænt bryggers/grovkøkken, entre, badeværelse med brus, nyere stort køkken/alrum med udgang til overdækket terrasse samt have, stor opholdsstue, værelse. Nyere 1. sal med et stort rum med udgang til svalegang (1. salen kan nemt indrettes med et rum mere). Ejendommen er beliggende under 1 km fra vuggestue og børnehave i den lille landsby Gummerup. Få minutters kørsel længere, kommer du til Glamsbjerg, som kan byde på det meste, herunder daginstitutioner, skoler, efterskoler, gymnasium, dagligvarebutikker, specielforretninger, biograf, svømmehal, golfbane, Krengerupskoven og mm.