Klassisk villa med flotte detaljer - 133 etagemeter i Køng
Det er med stor glæde, at vi byder jer velkommen indenfor i denne klassiske 50’er-villa i Køng. Huset emmer af original charme og byder på smukke detaljer, der spænder lige fra flotte gulve til en charmerende brændeovn i opholdsstuen. Boligens 133 etagemeter er fordelt på en planløsning, der især for singlen, parret eller den lille familie er værd at tjekke ud. Er det vigtigt for jer, at jeres nye hjem ligger i et område med et stærkt lokalsamfund? Så kan I trygt flytte ind på Fåborgvej 74. Ejendommen ligger i Køng, der sammen med Gummerup og Højrup udgør en landsbyklynge, som især er kendt for sit gode fællesskab og aktive kulturliv. Her kan I glæde jer til sommerfester, Sankt Hans, loppemarkeder, koncerter og meget mere. I nærområdet finder I desuden både vuggestue samt børnehave, og en cykeltur på blot 10 minutter vil føre jer til Glamsbjerg, hvor I har skole, gymnasium, idrætsfaciliteter og indkøbsmuligheder. Huset, som kan dateres tilbage til 1952, er opført i solide materialer med tegltag og en murstensfacade, der senere hen er pudset og malet hvid. Boligen har et stort potentiale og byder på mange gode løsninger. Mellem køkkenet og husets to stuer er der skabt et åbent alrum, som giver plads til at lyset frit kan strømme gennem hele stueetagen. Både spise- og opholdsstue prydes af et smukt, ældre gulv, der tilfører en varm atmosfære til huset og en flot sammenhæng mellem rummene. Stueplan afrundes af et pænt toilet med hvide klinker og en lys entré, mens førstesalen tilføjer to flotte værelser og en repos til hjemmet. Kælderen, som rummer 40 m2, er i en fornuftig stand og er indrettet med et stort badeværelse og flere disponible rum, der giver jer masser af muligheder. Haven er ligeledes et dejligt uderum fyldt med muligheder! I forlængelse af spisestuen er der direkte udgang til udearealerne via en trappe. Her kan der oplagt etableres en hævet terrasse mod øst - så kaffen nemt kan tages med ud i morgensolen! Langs grunden står en masse træer, som skaber en hyggelig og privat stemning i haven. Ser I også mulighederne i både boligen, haven og beliggenheden? Så bestil en fremvisning hos Estate Flemming Thomsen i dag.
Økonomisk overblik
Skal du også sælge?
Bestil salgsvurderingOm kommunen
INDBYGGERE
GRUNDSKYLD
KOMMUNESKAT
SKOLER
BØRNEPASNING
Hvor langt er der til nærmeste?
Se hvor lang tid der er mellem denne bolig og en anden adresse