På et lukket vænge - skøn familievilla med lyst køkkenalrum
Drømmer I om hus, have og familievenlige rammer? Så er Pilevænget 6 et oplagt valg for jer. På et lukket og roligt vænge i Glamsbjerg finder I denne skønne familievilla, der rummer alt hvad børnefamilien kan ønske sig. Her kan blandt andet nævnes fire værelser og et åbent, lyst køkkenalrum, der danner de perfekte rammer for hyggelige familiestunder. Velkommen til! I løbet af de seneste par år, er der kommet mange børnefamilier til i området - så der er gode chancer for, at børnene hurtigt finder sig nye legekammerater. Huset ligger tæt på en legeplads, hvor der årligt arrangeres en vejfest sammen med naboerne. Lige bag huset finder I en dagpleje, ligesom både Glamsbjergskolen, Vestfyns Gymnasium og indkøb er alle i cykelafstand fra adressen. Villaen, opført i 1972, er løbende renoveret og fik i 2011 en større opdatering af køkken, bryggers og det ene badeværelse, hvor der også blev lavet gulvvarme i alle tre rum. Boligens hjerte er det lyse køkkenalrum, der er indrettet med store vinduespartier mod syd, som giver en masse naturligt dagslys i rummet. Køkkenet er udstyret med en stor køkkenø, der giver jer mulighed for at være sammen med børnene, mens der f.eks. laves mad. Fra alrummet er der adgang til to gode børneværelser og entréen, som forbinder til det ene badeværelse. I den modsatte ende af huset finder I yderligere to værelser samt et badeværelse i original stil med badekar og et praktisk bryggers med vaskeplads. Haven er nem at holde og enkelt anlagt med græs og en dejlig overdækket terrasse, hvor I kan nyde solen stort set hele dagen. Ejendommen byder også på en garage, hvor der er plads til at parkere bilen og stille redskaber. Garagen har strømtilslutning, så der kan nemt installeres en ladeboks til elbil eller laves belysning herude. Er denne familievilla på Pilevænget 6 et bud på jeres kommende hjem? Kontakt os, så arrangerer vi gerne en fremvisning!
Økonomisk overblik
Skal du også sælge?
Bestil salgsvurderingOm kommunen
INDBYGGERE
GRUNDSKYLD
KOMMUNESKAT
SKOLER
BØRNEPASNING
Hvor langt er der til nærmeste?
Se hvor lang tid der er mellem denne bolig og en anden adresse