Leder I efter en ejendom lidt uden for de lidt større byer, men stadig i kortere afstand til skole, indkøb, skov og natur, så kan Odensevej 32 i Verninge være lige noget for jer.
Verninge er en lille aktiv og hyggelig by med skole, daginstitution og med kun 4 km. til indkøb i Tommerup. Odense finder du 10 km. væk, så du er hurtig ved motorvejen mm.
Fra ejendommen har I så langt øjet rækker den skønneste udsigt over marker og skov.
Ejer har nænsomt holdt ejendommen ved lige i sin ejertid og den store have bag ejendommen giver en masse muligheder for udeliv.
Når man kommer indenfor i ejendommen, så kommer man i stueplan ind i den store entre. Herfra er der adgang til vinkelstuen, køkkenet, værelset, soveværelset samt til badeværelset med brus. Der er også nedgang til den gode og anvendelige kælder, der indeholder stort trapperum, 3 gode og meget anvendelige disponible rum, grovkøkken, viktualierum, fyrrum samt toilet.
Til ejendommen hører ligeledes stor garage samt dobbelt carport.
Ejendommen har rigtig mange muligheder.
Har ovennævnte vakt din interesse, så kontakt os på 65 99 21 11 for en fremvisning.