Velkommen til Bontvedvej 42 – en fantastisk bolig for den pladskrævende familie, der ønsker masser af plads, moderne faciliteter, og et trygt og børnevenligt nabolag.
Bontvedvej 42 ligger i et af områdets mest attraktive kvarterer, hvor du er omgivet af gode naboer og mange legekammerater til børnene. Nabolaget byder på et unikt sammenhold, som gør det trygt at bosætte sig netop her. Her er mulighed for at deltage i flere fælles aktiviteter herunder loppemarkeder m.m.
Med kort afstand til byens centrum, har du alt, hvad du behøver lige ved hånden – herunder dagligvarebutikker, indkøbscentre og lokale skoler. Beliggenheden gør det let at kombinere hverdagen med arbejde, skole og fritid. Huset er omkranset af en stor, dejlig have, som byder på masser af muligheder for leg, afslapning og havearbejde. Den hyggelige havehytte kan bruges som et fristed, et kreativt værksted eller blot et sted til at nyde gode stunder med venner og familie. Haven rummer også et smukt orangeri, hvor du kan dyrke dine egne grøntsager og planter året rundt. Herudover får I også et praktisk skur.
I får en rummelig, velholdt og moderniseret ejendom, der er ideel til en stor familie. Boligen er lige til at flytte ind i, senest er der renoveret badeværelse i stueetagen i marts 2023. Huset er godt isoleret, hvilket sikrer en fornuftig varmeregning. Det flotte energimærke C vidner om dette.
Dertil kan det tilføjes, at huset har Mahogni vinduer.
De mange kvadratmeter giver masser af plads til både privatliv og fælles aktiviteter. Hver eneste kvadratmeter er udnyttet optimalt og der er basis for et godt familieliv. Der er endvidere en isoleret garage, hvor der er rig mulighed for etablering af f.eks. klinik, træningsrum - kun fantasien sætter grænser her.
Her kan I flytte direkte ind uden at skulle bekymre jer om renoveringer eller istandsættelser.
Fra villaen er der gå-afstand til Svendborg Vest St., gymnasium, handelsskole, teknisk skole, badeland, indkøbscenter samt skole og idrætsanlæg. Svendborgsund, store skovområder og Svendborg Centrum kan ligeledes nås både til fods eller på cykel.
En mere central beliggenhed kan man vist ikke få i Svendborg.
Tag med os ud at se denne dejlige villa - vi er sikre på, at I bliver lige så begejstret som os.
Se hvor lang tid der er mellem denne bolig og en anden adresse