Velkommen her på Rantzausmindevej.
Og velkommen til en særdeles velholdt ejendom med varmepumpe og en sjæl og charme man sjældent møder andre steder.
Villaen ligger i rolige omgivelser nær Lehskov Strand. Her er der god mulighed for en dejlig gåtur eller en tur i bølgen blå. Til bonusinfo kommer der inden længe en badebro. Man skal
heller ikke snyde sig selv for at tage picnic-kurven med på stranden og opleve de fantastiske solnedgange over Det Sydfynske Øhav.
Her er relationen til Svendborgsund og den nærliggende lystbådehavn og sejlklub helt naturlige elementer i det liv, som udfoldes i disse
rammer og en sejltur eller en tur i havkajak til de små øer kan anbefales.
Villaen byder på en skøn have, der er omkranset af levende hegn og mur. Her finder du stokroser, roser og en imponerende blåregn
langs hegnet. Æbletræer, brombær- og hindbærbuske er her også og hele herligheden kan beskues fra den dejlige overdækkede
træterrasse, hvor udelivet kan leves i fulde drag.
Huset indeholder entré, badeværelse med gulvvarme, stor vinkelstue med loft til kip og udgang til terrassen, soveværelse, værelse, lyst køkken, og bryggers. Hertil
kommer et disponibelt rum, som sælger har indrettet til værelse/kontor og så er her et praktisk redskabsrum.
Ejendommen ligger i udkanten af Rantzausminde, et særdeledes attraktivt område med egen skole, lystbådehavn, indkøbsmuligheder
og et rigt foreningsliv med bl.a. padel-tennis, kunstgræsbane, og badminton i hallen og meget mere.
Der er cykelsti til Svendborg og bussen hiolder tæt på ejendommen.
Med andre ord får I altså rig mulighed for at nyde livet, hvad enten I er til holdsport, have, skøn natur eller bare vil nyde hinandens
selskab i enkle og private rammer, som ikke kræver det store vedligehold.
Tag med os ud og se denne skønne ejendom - vi er sikre på, at I bliver begejstret.