Drømmer I om en villa med en fantastisk beliggenhed, så bør I ikke gå glip af denne sjældne mulighed for at bo på en af de allerbedste adresser i Vindeby.
Villaen ligger direkte til Svendborgsund og tilbyder en livsstil som mange bare kan drømme om.
Med egen både- og badebro får du mulighed for at udforske det Sydfynske Øhav i egen båd, besøge små øer og skabe uforglemmelige minder. En kort sejltur til kammerateriet for en kølig drink eller en forfriskende dukkert er også anbefalelsesværdigt. Det skal også nævnes at der i sin tid er etableret en sejlrende, så man nemt kan komme ind til broen med sin båd.
Fra villaens vestvendte terrasse er der panoramaudsigt over Svendborgsund med Svendborg by og havn som malerisk baggrund. Her kan man sidde som på teatrets 1. række på balkonen med det fulde overblik over aktiviteterne på sundet, herunder det flotte skue af tremastede skonnerter for fulde sejl eller andre af de mange gamle træskibe, som flokkes omkring Svendborg.
Her hersker fred og ro og det er en lise for sjælen, at sidde på terrassen og nyde solnedgangen over Svendborg og efterfølgende lysene over byen.
Selve villaen indeholder dejligt køkken/alrum og vinkelstue med store vinduer ud mod sundet, godt værelse, soveværelse med adgang til badeværelse, bryggers, entré, husets andet badeværelse samt både garage og carport.
Villaen er beliggende i Vindeby, der er et af Svendborg bys mest attraktive og populære lokalområder omkring Svendborgs sund. Vindeby byder endvidere på alt til dagligdagens fornødenheder - indkøb, læge, skole- og idrætsfaciliteter, børnehaver og vuggestuer. Svendborgs bymidte ligger i kort afstand herfra og nås på få minutter.
Tag med os ud og se denne fantastiske villa - vi er sikre på, at I bliver lige så begejstret som os.