Drømmer I om at bo i smukke Troense, masser af kvadratmeter, en færdig have, dobbelt carport og vandet lige rundt om hjørnet? Så er Ydunshave 8 måske noget for jer!
Huset er placeret midt i én af Troenses gamle æbleplantager og er bygget i 2019 med masser af klassiske detaljer for at passe ind i de historiske rammer.
Man bydes velkommen i den smukke hall med højt til loftet og den svungne egetræstrappe, herfra adgang til stort badeværelse med bruseniche i ekstra stor størrelse, samt et godt værelse.
Køkkenet er bygget til de store gastronomiske armbevægelser med ekstra bred kogeplade, ovn med damp, kogende vandhane samt vandhane med brus. Derudover er der et stort viktualierum med god plads til opbevaring.
Fra køkkenet kommer I ud til den store spisestue med plads til venner og familie. Lysindfaldet er fantastisk fra de mange vinduer og om sommeren kan man åbne den dobbelte havedør og få følelsen af at sidde blandt fuglekvidder.
I stuen er der installeret skjulte kabler i væggene, hvis I skulle ønske at se en god film med surroundsound. Her er der desuden inspektionslem, så I slipper for rodet med synlige ledninger fra TV'et.
På første sal finder man endnu en stue med masser af lys og udsigt helt til Thurøbund, de fælles grønne områder og sø. Fra det store badeværelse har du ligeledes havkig. På første salen er der også to dejligt store børneværelser samt det store soveværelse med god skabsplads og det tilstødende værelse er lige nu også indrettet som walk in closet.
Derudover hører der til ejendommen en dobbelt carport, isoleret værksted, stort skur, praktisk skraldeskjuler og et overdækket udekøkken.
En yderst gennemført bolig hvor der er tænkt på selv de mindste detaljer og alt er bygget med tanke på kvalitet, funktionalitet, indeklima, lys, lyd, miljø og komfort.
Området rundt om Troense er kendetegnet ved den historiske skipperby med havn og romantiske bindingsværkshuse, skove, Valdemars slot, strand og gode gå- og løberuter. Kajakklub, sportshal og padelbaner er lige rundt hjørnet, sammen med indkøb, skole og børnehaver.
Vi er stolte af at kunne præsentere denne skønne liebhaver-villa, og glæder os til at vise den frem.
Velkommen til idyllen.