Den perfekte ejendom til den unge familie og i naturrige omgivelser her på Vængevej.
Der er tale om en ejendom fra 1962, der præsenterer sig indbydende på den 1.000 m2 store grund, hvor du, uanset hvor du kigger, vil have udkig til den omkringliggende sydfynske natur.
Ejendommens ydre står skarpt med pudsede facader og hvide vinduer. Ejendommens indre er løbende renoveret, og fremstår med en praktisk indretning, hvor der er tænkt over hvorledes kvadratmeterne bedst kommer til sin ret og er indrettet følgende:
Entré, fint klinke-badeværelse m. plads til vaskesøjle, lyst køkken i forbindelse med stue, hvorfra der er udgang til terrasse. 3 regulære soveværelser, hvoraf det ene har eget, privat badeværelse. Ydermere er der et fint redskabsrum m. plads til opbevaring.
Hele ejendommen er nymalet både inde og ude.
Stenstrup er et velfungerende og selvstændigt bysamfund med et godt forenings -og handelsliv, og med Svendborg blot et kvarter derfra enten med tog eller bil ad motorvejen. Det er selvsagt tilsvarende let at pendle til Odense. Stenstrup er derfor populært blandt yngre familier som er under etablering.
Kunne dette være Jeres drømmebolig, så tag med ud og se denne skønne ejendom - hvor du får meget for pengene...