Velkommen til Banepladsen 5, 5772 Kværndrup
En usædvanligt spændende, klassisk murermestervilla med 155 m2 bolig og 70 m2 kælder, opført i 1932 på en 783 m2 grund. Villaen er opført i ualmindelig høj kvalitet og fremstår både velholdt og moderniseret.
Ejendommens stueplan er med gulvvarme og indrettet med: Entré med trappe til kælder, lyst og moderne køkken med god plads og i åben forbindelse med stuen. Her er der masser af plads til spisebord, sofaafdeling, mulighed for brændeovn og adgang til førstesalen.
Der er endvidere mellemgang, badeværelse med toilet og brus samt et lille depotrum.
1. sal indeholder; fordelergang, soveværelse med walkin-closet og 2 gode børneværelser, hvoraf det ene har hems.
Kælderen rummer: Gode disponible rum, vaskerum, oliefyr og olietank samt en udgang til gårdhaven.
Der er en lejeaftale på et græsareal, som naboen Danish Agro ejer. Der betales ikke leje for arealet.
Haven er anlagt med masser af græs og god plads til boldspil og leg.
Garage/værksted/bygning 2 på 60 m2 er registreret som et erhvervsareal. I henhold til Lokalplanen skal der drives erhverv fra ejendommen, hvor det er bygning 2 der skal bruges til erhvervet.
Kværndrup er en aktiv by, hvor man finder alt, hvad man behøver af indkøb, skole, togforbindelse til Odense og Svendborg, busforbindelse til Faaborg og Nyborg etc.. Der er også en god og mangfoldig idrætsforening, samt fodboldklub. Der er folkeskole til 6. klasse & daginstitution og meget mere. Børnene har tilmed cykelsti under motorvejen til Trunderup Friskole.
Egeskov Slot er der små 2 km til og med cykelsti hertil. Egeskov Slot har mange aktiviteter gennem året, særligt festivalen Heartland, der tiltrækker musik-navne fra den øverste internationale hylde.
Går du i dag rundt med drømmen om at realisere landlivet uden at slippe komforten, som findes i byen, så er det her helt sikkert et boligtilbud du bør kigge nærmere på. Tag med på en fremvisning og hør om alle mulighederne.
Økonomisk overblik
Skal du også sælge?
Bestil salgsvurdering
Kontakt
Claus Henriksen
Om kommunen
INDBYGGERE
GRUNDSKYLD
KOMMUNESKAT
SKOLER
BØRNEPASNING
Hvor langt er der til nærmeste?
Se hvor lang tid der er mellem denne bolig og en anden adresse