På en fredelig vej midt i Nyborg har du chancen for at flytte ind i dette dejlige byhus med sydvendt have. Det er flot renoveret med respekt for husets oprindelige charme og ligger attraktivt nær stranden, golfbanen og midtbyens hyggelige handels- og caféliv.~
Ejendommen fremtræder elegant med hvidpudsede facader med tandfriser og hvide sprossevinduer, der kontrasteres af en sort sokkel samt et mørkt tag med stor kvist. Huset er renoveret og moderniseret gennem de senere år - f.eks. er taget fra 2018, køkkenet fra 2021 og badeværelset fra 2022. Billig fjernvarme og intelligent styring af varme og lys gør huset energivenligt - særligt set i lyset af dets alder. Boligens køkken vil gøre enhver madentusiast misundelig - det er fra HTH og står knivskarpt med hvide, grebsfri elementer og en ekstradyb bordplade. I den ene side er der kogeplads med moderne emhætte, der er tilsluttet skorstenen samt indbyggede deluxe-hvidevarer, der tæller et amerikanerkøleskab, to ovne, vinkøleskab og Miele kaffemaskine. Den anden side byder på talrige skuffer under den mere end 6,5 meter bordplade, der kun afbrydes af 60 cm granitbordplade.
Husets ene stue ligger i åben forbindelse med køkkenet, mens dagligstuen ligger på den anden side af entréen og boligens bade- værelse. De tre sidstnævnte rum har intelligent styret gulvvarme, og det er muligt at udvide, hvis du på et tidspunkt vil lave gulv- varme flere steder. På førstesalen finder du en repos, der fordeler til et toilet og to værelser, hvoraf det ene har walk-in closet. Det andet værelse er et vinkelværelse, som er det eneste rum, der ikke er renoveret. Huset har også et disponibelt rum i kælderen - det perfekte hobbyrum, kontor eller måske et gamerrum, hvis husstanden har en teenager. Udearealerne er renoveret med nye træ- terrasser og belægning i naturskiffer. Haven er helt lukket og vender stik syd, og med de mange hyggekroge, er det altid muligt at finde en dejlig plet med sol, skygge eller læ efter behov. Haven er nem at holde, så du kan bruge fritiden på de dejlige terrasser eller i grillskuret i stedet for at luge og beskære.
Som nuværende ejere siger, er det absolut eneste minus ved dette skønne byhus, at man under særlige vindforhold kan fornemme duften fra Daloons forårsrulleproduktion - det får nemlig maven til at knurre. Bestil en fremvisning af denne perle.