Sydfyn / Hesselager - Tidligere købmandsforretning fyldt med kvalitet
Det sker fra dag til anden, at vi mæglere bliver fuldstændigt BLÆST bagover af en ejendom. Og det må vi sige, Skolevej 32 har foranlediget.
Den gamle købmandsbutik har gennemgået en så absolut og gennemgående renovering gennem de seneste årtier, at der i dag forekommer en helt igennem fantastisk bolig.
Her får man et hjem fyldt med lækre detaljer, masser af plads, en vidunderlig have og tilmed en herlig gildestue. Blandt andet kan vi nævne smukke fyrretræsgulve, en klassisk rød mursten, fyldningsdøre, dannebrogsvinduer og en kampestenssokkel.
Man bydes velkommen i en god entré med gulvvarme, hvorfra man kan tilgå et stort værelse. Fra entréen kan man gå direkte ind i det dejlige køkken/alrum med gulvvarme, adgang til førstesal, direkte udgang til skøn træterrasse, og ikke mindst husets store vinkelstue. Fra bryggerset er der adgang til stueetagens badeværelse, 2 værelser, heraf et med walk-in closet, og ligeledes husets ene underetage (ikke godkendt til beboelse), hvor man tilgår fyrrum/depotrum og den helt igennem fede gildestue med tekøkken, luft/luft varmepumpe og udgang til terrassen.
Husets førstesal byder på 3 gode, store værelser, en dejligt badeværelse med brus og et walk-in closet/kontorrum.
Slutteligt byder huset naturligvis på en viktualiekælder, der er ideel til sylte, vin eller bare helt gemen opbevaring.
Haven er i øvrigt et kapitel for sig. Her er skønne, solrige terrasser, et solidt skur til græsslåmaskinen, haveredskaberne etc., og så er der ligefrem tilhørende matrikler med en masse frugttræer og mulighed for selvstændig byggegrund.
Hvis du også ønsker at blive begejstret af en ejendom, så skulle du tage at bestille en fremvisning af denne. Den er nemlig mega fed.
Økonomisk overblik
Skal du også sælge?
Bestil salgsvurdering
Om kommunen
INDBYGGERE
GRUNDSKYLD
KOMMUNESKAT
SKOLER
BØRNEPASNING
Hvor langt er der til nærmeste?
Se hvor lang tid der er mellem denne bolig og en anden adresse