Centralt i Ærøskøbings gamle bydel finder man denne spændende ejendom. Søndergade 7 byder på både bolig og erhverv, og den velbeliggende ejendom udgøres af hele fire enheder:
En 97 m2-stor bolig, indrettet i ejendommens baghus. Denne del af ejendommen er på nuværende tidspunkt udlejet til en fastboende lejer.
En lejlighed på 82 m2, beliggende på hovedhusets førstesal. Lejligheden fremstår indflytningsklar og er netop blevet tilgængelig. Skulle den kommende ejer ikke selv have behov for en bolig, er efterspørgslen på lejeboliger i Ærøskøbing stor.
Herudover byder Søndergade 7 på to attraktive butikslokaler på 25 og 32 m2. Den ene butik udgøres af to tilstødende lokaler, og den anden af henholdsvis butikslokale, toilet og tekøkken. Beliggende på Ærøskøbings brostensbelagte hovedstræde, må butikkernes beliggenhed siges at være helt i top. Den tidligere lejer er netop fraflyttet, og køber vil derfor frit kunne disponere over begge butikker. Ønsker man ikke det, er der rig mulighed for udlejning, da efterspørgslen er stor, udbuddet småt og beliggenheden ideel.
Bag ejendommen finder man desuden en sjældent stor have, afsondret fra gadens støj. Her er plads til både drivhus, køkkenhave og havehygge.
Kombinationen af bolig og erhverv gør denne ejendom oplagt for dem, der ønsker at drive deres egen virksomhed. Søndergade 7 er dog også for dem, der blot drømmer om det gode ø-liv, og som søger en velbeliggende bolig med mange forskellige anvendelsesmuligheder og en eventuel lejeindtægt.
Kontakt os gerne for yderligere informationer og/eller en fremvisning.