Rummelig bolig midt i Søby
Centralt placeret i Søby finder du denne skønne bolig, der byder på masser af plads til hele familien og mulighed for at nyde livet i rolige omgivelser tæt på alt, hvad Søby har at tilbyde.
Boligens stueplan rummer et funktionelt køkken med spiseplads, en hyggelig spisestue og en sofastue. Herudover findes et praktisk bryggers med egen indgang, et badeværelse samt en entré med trappe til førstesalen.
På førstesalen mødes du af et lyst repos, som fordeler til tre værelser – ideelle som børneværelser, kontor eller gæsteværelser – samt et ekstra badeværelse.
Udenfor får du en grund på 962 m², hvor der er god plads til både leg, afslapning og haveaktiviteter. Grunden byder desuden på et skur, der giver ekstra opbevaringsplads til haveredskaber, cykler eller fritidsudstyr.
Boligen fremstår i ældre stand, og man må forvente at skulle foretage en del opdateringer og moderniseringer for at bringe hjemmet op til nutidig standard. Til gengæld får du her en bolig med et solidt udgangspunkt og mange muligheder for at sætte dit eget præg – både ude og inde.
Ejendommen kan både fungere som helårsbolig eller flexbolig for dig, der ønsker en kombination af byliv og fritid i naturskønne omgivelser.
Søby byder på mange oplevelser og udover nærheden til vandet, så er der kort afstand til golfbanen og en gåtur omkring Vitsø Nor kan varmt anbefales. Er I mere til en dejlig cykeltur så er et visit til Skjoldnæs Fyr og Næbbet en mulighed. Søby er godt forbundet med resten af øen, og du kan nemt nå andre byer og seværdigheder på Ærø. Bussen er gratis og der er regelmæssig færgeforbindelse til fastlandet.
Kontakt os for en fremvisning - vi glæder os til at vise Jer ejendommen.
Økonomisk overblik
Skal du også sælge?
Bestil salgsvurdering
Kontakt
Robert Otto Hansen
Om kommunen
INDBYGGERE
GRUNDSKYLD
KOMMUNESKAT
SKOLER
BØRNEPASNING
Hvor langt er der til nærmeste?
Se hvor lang tid der er mellem denne bolig og en anden adresse