På Hørvænget 19 får du et charmerende forskudt længdehus, som er opført af Milton Huse. Huset har et levende udtryk, og fremstår særdeles velindrettet. Fra entréen har du direkte adgang til det praktiske bryggers, som har god skabsplads til overtøjet samt henstillings muligheder. Fra entréen træder du direkte ind i husets børneafdeling. Her bliver du mødt af 2 gode børneværelser med indbyggede skabe samt kontor og det ene badeværelse.
Køkken/alrummet ligger centralt i husets midte, og danner centrum for familien, med god plads samt højt til loftet med de 15 graders skrå akustiklofter, som bringer ro i huset. Derudover bliver alrummet lyst op af de store vinduespartier, som giver et skønt naturligt lys. Her er der endvidere udgang til flere dejlige terrasser, hvor man kan nyde solen og udsigten over den skønne have. I køkken/alrummet er der ligeledes etableret en hygge alkove hvor man kan pakke sig ind og slappe af i hyggelige omgivelser.
Går du fra det gennemgående alrum, er der en stor åben forbindelse til den lyse stue, som også er udstyret med flotte akustikpaneler, der lægger en dæmper på niveauet og skaber ro igennem boligen. Herfra er der adgang til husets forældreafdeling med et lyst soveværelse der er etableret med god skabsplads og et tilhørende lækkert badeværelse med en rummelig bruseniche samt et moderne linje-gulvafløb.
I forlængelse af huset, er der endvidere en 49 m2 integreret dobbelt carport med redskabsrum, hvor gulvet er støbt og isoleret.
Derudover er huset opført i kvalitetsmaterialer og er udstyret med varmegenvindingsanlæg, som sikre et perfekt indeklima og et lavt energiforbrug, som også holdes nede af de integreret solcellepaneler.
Kort fra matriklen bliver hverdagens behov opfyldt idet I bliver en del af et børnevenligt kvarter, hvor der er kort til skole, pasningstilbud samt indkøb og smukke åbne marker.