Familievenligt kvalitetshjem med naturskøn udsigt
Her får I en bolig, hvor hverdagen glider let, og hvor naturen nærmest banker på vinduerne. Velkommen til Elkærholmparken 62 – et hjem i Vester Nebel, der indbyder til ro, rummelighed og en familievenlig hverdag i skønne omgivelser.
Planløsningen er optimal for både børnefamilien og jer, der ønsker god plads og tydelig opdeling mellem fællesrum og private zoner. Forældrene får deres helt egen afdeling med stort soveværelse, eget badeværelse og garderobeafsnit – en fredfyldt oase, hvor man kan trække sig tilbage og nyde roen.
Børneafdelingen med gode og lyse værelser samt eget badeværelse, så morgenrutinerne kan glide uden trængsel.
Boligens hjerte er det store køkken-alrum, hvor der er plads til både fællesskab og fordybelse. Herfra har I direkte kig til det smukke naturområde bag huset – en udsigt, der skifter karakter med årstiderne og giver en helt særlig atmosfære i rummet. Den tilstødende opholdsstue åbner op mod en stor terrasse og overdækket areal, perfekt til lange sommeraftener, grillhygge og legende børn.
Praktikken er selvfølgelig også i orden: et rummeligt bryggers, god opbevaringsplads, et ekstra disponibelt rum og en funktionel carport med direkte adgang til huset.
Villaen er beliggende i det aktive lokalsamfund Vester Nebel, hvor du har alle dagligdagens nødvendigheder inden for rækkevidde. En kort gåtur fører dig til naturskønne Nørresø, og der er nem adgang til daginstitutioner, skole og multihal. Derudover er du kun en kort køretur fra Kolding, hvor du finder et væld af shoppingmuligheder, kultur og fritidsaktiviteter.
Alt i alt er Elkærholmparken 62 et hjem, der giver jer både rum til nærvær og mulighed for at trække jer tilbage. Et sted, hvor naturen er en del af hverdagen, og hvor planløsningen skaber en harmonisk ramme om familielivet.
Økonomisk overblik
Skal du også sælge?
Bestil salgsvurdering
Kontakt
Celina Haider
Om kommunen
INDBYGGERE
GRUNDSKYLD
KOMMUNESKAT
SKOLER
BØRNEPASNING
Hvor langt er der til nærmeste?
Se hvor lang tid der er mellem denne bolig og en anden adresse