Charmerende udsigtsvilla med rolig adresse i Egtved
Rødstensejendommen her på Frydsvej 14 i Egtved er fra 1958, og såvel de 72 lyse boligkvadratmeter som underetagen, der er af samme størrelse, har en både lys og charmerende atmosfære. Her er samtidig masser af fine muligheder for jer, der gerne vil sætte jeres eget præg på hjemmet, og det samme gælder udendørs på den i alt 986 kvadratmeter store grund.
Beliggenheden skal især fremhæves for, at den sikrer jer en rigtig flot udsigt til den høje himmel over byen samt nærområdets naturskønne skovarealer, hvilket det giver jer mulighed for at følge farveskiftene i trætoppene året igennem.
Samtidig er det let at nå alle byens tilbud. Der er eksempelvis kun fem minutters gang til SuperBrugsen, og en cykletur til Egtved Skole samt den nærtliggende sportshal kan klares inden for samme overskuelige tidsrum. Derudover er det værd at bemærke, at såvel Kolding som Vejle venter inden for en halv times kørsel fra adressen, og at I også hurtigt kan nå motorvejsnettet mod såvel nord og syd som øst og vest.
Selve ejendommen skal foruden sin charmerende atmosfære og de mange muligheder også fremhæves for sin gode indretning. Fra entréen i stueplan er der åben forbindelse til husets køkken samt en stor, lys opholdsstue, og der er basis for at lade de to rum smelte helt sammen, hvis I drømmer om et moderne opholdsmiljø med stue og køkken-alrum ud i ét.
Stueplan byder ligeledes på et brusebadeværelse samt et rummeligt soveværelse med skabsvæg, og i underetagen venter yderligere et godt ekstrarum med mange indretningsmuligheder. Underetagen rummer også et viktualierum samt et bryggers med egen indgang, og herfra er der adgang til yderligere et godt ekstrarum, der eksempelvis kan indrettes som hobbyværksted.
Udendørs kan I glæde jer til at nyde solen ganske ugeneret i ejendommens dejlige baghave, og den vestvendte terrasse udgør en skøn ramme om de lange, lune sommeraftener.
Kunne I tænke jer at høre meget mere om såvel boligen som beliggenheden? Så tøv ikke med at kontakte os og bestille en fremvisning.