Moderne 60èr villa nær alle byens faciliteter
Det er kombinationen af en flot moderniseret 1960’er-villa og rolige omgivelser tæt på alle hverdagens fornødenheder i Egtved, der gør denne adresse så attraktiv. I overtager en fuldkommen indflytningsklar ejendom på 275 etagemeter såvel som muret garage og en stor, skøn og solrig have.
Villaen fremtræder skarpt med hvide facader og sorte vinduesrammer samt et sort sadeltag. Ligeledes er udemiljøet velanlagt, og indkørslen rummer fine parkeringsforhold med adgang til garagen.
Inden døre fortsætter det stilfulde udtryk og den behagelige atmosfære. Køkken-alrummet og dagligstuen ligger side om side og udgør et sammenhængende opholdsmiljø, hvor I kan indrette hyggelige sektioner og færdes på tværs af aktiviteter. Her danner et elegant køkken ramme om madlavningen, og sollyset strømmer ind i hjemmet gennem vældige vinduespartier i begge opholdsrum. Både stuen og køkken-alrummet er udstyret med lyse Dinesen-gulve og nyere lofter, hvilket er opdateret i henholdsvis 2023 og 2026.
Dernæst byder stueetagen på to værelser og et badeværelse. Entréen er lys og rummelig, og her står en brændeovn, ligesom en smuk trappe af støbejern og egetræ forbinder husets etager. Ovenpå finder I endnu et indbydende badeværelse, som er udstyret med to brusearmaturer i én glasbruseniche. Der er yderligere tre gode værelser heroppe, hvoraf det ene er tilknyttet en altan. Endelig er der fire disponible rum, et vaskerum og et ekstra toilet i kælderen.
Via køkkenet kan I træde ud på en af tre store terrasser i baghaven, hvor der er varieret beplantning, en ugeneret atmosfære og masser af muligheder for at nyde sommerdagene.
Beliggenheden er ideel for børnefamilier. I bosætter jer lige ved siden af sportshallen og Egtved Skole, og nær hjemmet er der også et fint udvalg af daginstitutioner, legepladser og indkøbsmuligheder. Ydermere er der naturskønt i nærområdet, så gåture får optimale betingelser.
Økonomisk overblik
Skal du også sælge?
Bestil salgsvurdering
Kontakt
Søren Q. Hjort
Om kommunen
INDBYGGERE
GRUNDSKYLD
KOMMUNESKAT
SKOLER
BØRNEPASNING
Hvor langt er der til nærmeste?
Se hvor lang tid der er mellem denne bolig og en anden adresse