Er du på udkig efter en hyggelig villa i halvandet plan, med mulighed for at sætte sit helt eget præg, så er Grejsdalsvej 43a den helt rigtige villa for dig.
Villaen fremstår i en original stand både udvendigt og indvendigt og kræver en del istandsættelse.
I stueplan træder man ind i en fin entre, hvorfra der er adgang til 1. salen via trappeopgangen. Fra entreen træder man ind i køkken/alrummet hvor der er adgang til et viktualierum samt et skur med vaskefaciliteter. Herudover byder stueplan på 2 fine stuer, som ligger i forbindelse med hinanden. Herfra er der udgang til en syd/vest vendt terrasse.
1.salens første rum er et repos, herfra har man adgang til et soveværelse med skabsvæg, 2 værelser og et badeværelse.
Villaen er placeret på en skrående grund, hvor haven er simpel anlagt.
Blot et par kilometer fra Vejles pulserende indre ligger denne fine bolig placeret i naturrige omgivelser. I Vejle finder man alt hvad hjertet begærer i form af børnehaver, skoler, indkøbsmuligheder, shopping, cafeer/restauranter, biograf, bowlingcenter og fitness centre.
Lyder denne villa som noget for dig? Så kontakt os gerne for en fremvisning.