Charmerende og velindrettet villa med skøn tilbygning, udsigt til natur og fredelig beliggenhed
Velkommen til Lærkevej 7 – en stemningsfuld bolig fyldt med charme, kvalitet og en helt særlig atmosfære. Her bor du i rolige og trygge omgivelser på en stille villavej, hvor hverdagen får lov at glide ubesværet, og hvor naturen er en naturlig del af livet.
Boligen byder på et dejligt indgangsparti og et hyggeligt gårdhavemiljø, som skaber en fin overgang mellem inde og ude. Haven er ugeneret og velanlagt med god plads til både leg og afslapning – og så grænser den direkte op til skov, hvilket giver en sjælden følelse af ro og nærhed til naturen.
Fra boligen er der blot 2 minutters gang til det naturskønne område Kongens Kær, der med sine åbne vidder og rigt dyreliv er ideelt til både gåture, løbeture og fuglekiggeri. Her møder man et væld af fuglearter – og årstidernes skiften kan nydes helt tæt på.
Selve huset er løbende vedligeholdt og udvidet med en flot og gennemført arkitekttegnet tilbygning fra 2013, som er smagfuldt integreret i den oprindelige bolig. Indenfor mødes man af en varm og indbydende atmosfære, hvor Douglas plankegulve og en stilren, indbygget hjørnebrændeovn i stuen skaber hygge og varme i de fælles opholdsrum. Det gode lysindfald fra store vinduespartier får rummet til at åbne sig mod haven og naturen udenfor.
Stueplan byder på en skøn opholdsstue, kæmpe alrum, lyst køkken, gæstetoilet og desuden på et rummeligt og praktisk bryggers. Alt – ideelt til både hverdag og gæstebesøg.
På 1. salen findes hele fire dejlige, lyse værelser, hvoraf flere har en fantastisk udsigt over Kongens Kær. Herudover er der et lyst og moderne badeværelse. Etagemiljøet er veludnyttet og oplagt til børnefamilien, hjemmearbejde eller hobbyrum.
Alt i alt er Lærkevej 7 et hjem, der rummer alt det, mange leder efter: En gennemført bolig med æstetik og funktionalitet i højsædet, en fantastisk placering tæt på natur og by, og ikke mindst en stemning, man mærker fra det øjeblik, man træder ind.
Økonomisk overblik
Skal du også sælge?
Bestil salgsvurdering
Kontakt
Jesper Mikkelsen
Om kommunen
INDBYGGERE
GRUNDSKYLD
KOMMUNESKAT
SKOLER
BØRNEPASNING
Hvor langt er der til nærmeste?
Se hvor lang tid der er mellem denne bolig og en anden adresse